Hvornår har du sidst smagt på sejrens sødme?

Efter en ustyrligt hård dag i sadlen, der så kulminerer i berusende lykke. Cykelsporten er ubarmhjertig. Her taber man langt mere, end man vinder.

Visse professionelle går måske igennem en hel karriere, år efter år med benhård træning og utallige elementer, man går på kompromis med, uden at blive belønnet med en eneste sejr på sportens højeste niveau.

Evenepoels værelseskammerat bliver hans chef: En ære for mig

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

Frederik Wandahl falder indtil videre i den kategori. Men selvom det er de færreste, der får den forløsende sejr i så ung en alder, har den 21-årige et brændende ønske om at krydse den milepæl inden længe.

”Jeg vil gerne vinde et cykelløb næste år. Det kan lyde lidt åndssvagt, men det er et personligt mål jeg har,” fortæller han i et stort interview med Feltet.dk.

Han har endnu sin første professionelle sejr til gode, men har allerede i en meget ung alder haft flere år på World Touren.

Han har med andre ord fået det professionelle liv ind under huden, hvor succesen ikke bliver serveret på et sølvfad, og hvor det ikke er muligt at skyde genvej.

To år inde i den professionelle tilværelse føler han sig nu allerede klar til at indtage en rolle, hvor han kan vinde løb på højeste plan.

”Det er også lidt derfor jeg kører på cykel. Jeg vil vinde cykelløb. Det kan godt være, at det er ti gange sværere end når man bare lige siger det, men samtidig motiverer det mig meget.”

Det fortrængte vinderinstinkt

2023 skal nemlig meget gerne være året, hvor Wandahl får hul på bylden.

Det er kontraktår for den unge dansker, og selvom han har udviklet sig jævnt, er der aldrig noget, man kan tage for givet i elitesporten.

Frederik Wandahl var blandt de bedste i ungdomsrækkerne, og han fik en kontrakt i hånden fra et af sportens allerstørste mandskaber allerede som 19-årig.

Dengang var danskeren næppe en rytter, mange havde det store kendskab til. Men det blev alligevel til noget så sjældent som en 3-årig kontrakt, og det er en tillidserklæring, som få oplever i den alder.

Med sådan en tillidserklæring følger et ansvar. Et ansvar for en professionel tilgang, der skal forplante sig i udviklingen.

Og selvom danskeren i dag blot er 21 år, så går han nu ind i sidste år af sin kontrakt, og her forventes der noget af Wandahl.

Ikke blot fra holdets side, men også fra ham selv.

Han vil vinde. Allerede i 2023.

”Det er lidt det der med, at jeg kører på cykel for at vinde. Eller at hjælpe holdet til at vinde. Men personligt kører jeg på cykel for at vinde cykelløb. Jeg savner måske lidt den der ’køre først over målstregen-følelse’,” siger han.

”Det er selvfølgelig rigtig hårdt, for det er klart, at det tager tid at etablere sig på world touren og at komme ind i det hele. Det føler jeg, at jeg er ved at have gjort nu, og jeg vil gerne ud over stepperne. Jeg føler, jeg har været der i nogle finaler, men jeg har måske også misset nogle momenter, hvor jeg ved, jeg kan gøre det bedre. Jeg føler, det går den rigtige vej, men nu vil jeg sgu også gerne prøve at se, om ikke jeg kan vinde et cykelløb," lyder det stålsat.

Frederik Wandahl giver udtryk for en stærk vindermentalitet, når han funderer over sin tilværelse i cykelsporten, og hvor han vil hen.

Men det har ikke været nemt for at ham finde mentaliteten frem fra gemmerne, efter en periode hvor det blev fortrængt.

Frederik Wandahl har brugt de sidste to år på at køre sig ind i varmen hos det tyske mandskab. Og i det første år blev han primært brugt som arbejdshest.

”Jeg havnede i en stor hjælperolle i det første år på Bora. Jeg fik aldrig rigtig lov til at køre en finale i et professionelt løb," siger han og nævner DM som det eneste løb, hvor han egentlig var i spil til sejren.

"Det gik meget godt til DM, hvor jeg følte, jeg vidste, hvordan jeg ville køre det. Jeg følte, at jeg stadig havde et instinkt. Men på samme tid er man nødt til at udvikle sig og vide, hvorfor man ikke vandt den dag, og hvordan kunne jeg have gjort det anderledes i finalen. Det handler mere om at finde ud af, hvordan jeg kører en finale, så det bliver bedst muligt for mig selv. Og det tror jeg ikke helt jeg fik udviklet på samme måde i 2021, som jeg gjorde i 2022.”

Med Wandahls rolle som den nye dreng i klassen blev han kastet for løverne som trækdyr i en række løb i 2021. Og på den måde blev vinderinstinktet forsømt.

Men året lærte ham utroligt meget, og det tunge arbejde i holdets tjeneste på World Tour-niveau i 2021 bar også frugt i år, da han gik ind med en helt anden base forud for denne sæson.

Og så har han brugt året på at lede efter vindergenet.

”Den største forskel er, at jeg kommer ind og lever som professionel, og kommer i den hverdag som professionel. I år har jeg fået lov til at udvikle mit finaleinstinkt mere, idet jeg har kørt flere finaler. Jeg tror det udvikler en meget, for man kan sagtens stå stille, hvis ikke man har kørt finaler i et stykke tid, fordi så bliver man låst i en bestemt rolle."

Vokser i rollen

Allerede i denne sæson fik den unge dansker i ny og næ godbider i form af beskyttede roller på et af sportens største hold.

Det kvitterede danskeren med flere top-10 placeringer, og ser han tilbage på sæsonen, er han tilfreds med det udbytte, han har fået ud af det:

”Jeg føler, at de steder hvor jeg har fået muligheden for at køre min egen chance og vise mig frem, der har jeg også gjort det. Måske er der flere løb, hvor jeg Ikke har kørt efter sejren, men stadig vist mig frem ved at køre stærkt og være der i finalen. Det behøver ikke nødvendigvis ende med en top 5 eller top 10 placering. Det er mere det med at vise, at man godt kan være med, lave noget i finalen, og nogen gange går det ens vej, og andre gange gør det ikke," fortæller han.

”Generelt er det gået meget godt i år. Jeg føler, at jeg lagt et lag mere på, og det var vigtigt. Jeg skulle vise, at jeg fortsat udvikler mig den rigtige vej. Alle har perioder hvor det går op og ned i løbet af sæsonen. Det havde jeg også. Men jeg fik både startet og afsluttet på en god måde, og jeg fik vist mig frem i flere cykelløb.”

Særligt i anden halvdel af sæsonen var han stærkt kørende med en samlet 8. plads i Tour de Wallonie, en 10. plads i Gran Piemonte og flotte præstationer i de canadiske løb, hvor han var med til at animere finalen i Montreal.

Han er langsomt ved at vokse sig ind i en ny rolle på holdet, og ved at vise sig positivt frem, tror han også, at holdet får en større tillid til ham.

”Viser du, at du kan køre stærkt, får du også en anden rolle. Jeg har vist holdet, at jeg kan være der, når det gælder i en finale. Det har jeg fået banket ind i hovederne på sportsdirektørerne," nævner han med selvsikkerhed i stemmen.

Men han slår også koldt vand i blodet og lader sig ikke rive med.

Bora-Hansgrohe er et hold, der vil bide skeer med de store. Derfor har de i de senere år haft et større fokus på at skabe en trup med potentielle vindere af de allerstørste etapeløb.

Det vidner tilgange som Sergio Higuita, Aleksadr Vlasov og Jai Hindley forud for denne sæson om. Sidstnævnte tog holdets første GT-sejr nogensinde, og planen er, at det skal fortsætte i den retning.

Den plan lægger derfor en lille dæmper på Wandahls egne ambitioner for det kommende år, da det naturligt vil binde en del af holdets ressourcer til klassementsmålene.

”Jeg ved ikke, om jeg er steget i graderne, for vi har stadig et hold, hvor vi udvikler os med flere GC-ryttere. Når man vil udvikle sig i den retning, er der prioriteringer i forhold til etapeløb, hvor man går efter klassementet, og så bliver man låst. Men i de chancer der har været, føler jeg også, jeg har fået lov til at vise mig frem.”

Hvilken vindertype?

Med udsigten til flere chancer og større skridt i retningen af at blive en rendyrket vindertype, dukker flere centrale spørgsmål op.

Hvilken vindertype skal han blive? Og hvor skal den første forløsende sejr komme henne?

Skal han gå efter klassikerne? Eller ser han selv et potentiale i at blive klassementsrytter?

Det er umulige spørgsmål at komme med stålsatte svar på. Både i så tidlig en alder, hvor udviklingen stadig kan diktere ryttertypen, men også fordi danskerens planer for næste sæson endnu ikke er lagt.

Det eneste han ved, det er at han skal på træningslejr med holdet på Mallorca til december, og at sæsonen starter selvsamme sted i januar.

Derfor hedder målsætningen for næste sæson også at han vil smage sejrens sødme, uden at definere, hvor den skal komme fra. Bare den kommer.

Han fortæller at det afhænger af løbsprogrammet. Får han som ønsket sin debut i en Grand Tour, må han efter al sandsynlighed trække i arbejdstøjet igen, og det samme vil nok ske i andre etapeløb.

Derfor skal de få chancer gribes.

Han er dog ikke bange for at pege på sit ultimative drømmeløb.

”Jeg har altid haft Liege-Bastogne-Liege som mit drømme cykelløb. Jeg føler også, det passer godt til min ryttertype. Jeg vil blive ved med at sige, at Liege er min drøm at vinde.”

Wandahl har allerede bevist, at han kører hæderligt opad, og at vinde et monument som Liege kræver også habile klatreevner.

Men han ser alligevel sig selv disponere kræfterne bedst muligt i endagsløb, selvom han ikke helt vil afskrive, at han kan blive en del af Boras satsning inden for klassementerne.

”Man skal aldrig sige aldrig. Jeg har også snakket med holdet om det. Jeg er stadig ung. Det kan godt være, at hvis jeg flyver i bjergene næste år og kører en sindssygt god enkeltstart, at så ser det måske mere realistisk ud at bevæge sig hen imod klassementet.”

”Det kan gå begge veje, men jeg tror, at jeg føler mere for… Ikke nødvendgvis endagsløb, men altså hvor jeg kan give den et skud for at vinde den pågældende dag. Men det kan sagtens være det bevæger sig hen imod klassementsrytter. Det er lidt svært at sætte en finger på, hvordan det kommer til at udfolde sig, når jeg stadig er ung.”