Luis Angel Maté afsluttede i søndags Vuelta a España, men selv ikke tre ugers knaldhårdt cykelløb har været nok udfordring for spanieren, der nu cykler de 1000 kilometer hjem til Marbella.
Annonce
Luis Angel Maté tager den omvendte ”camino” hjem til Marbella, fordi en tre-ugers Grand Tour naturligvis ikke er nok for en ægte eventyrer.
Den 37-årige spanier kørte i søndags sidste etape af årets Vuelta a España for sit hold Euskaltel-Euskadi, og da etapen sluttede for foden af den ikoniske Santiago de Compostella, hvor tusindvis af mennesker hver år slutter deres pilgrimsrejse til fods, blev Maté inspireret.
Han valgte nemlig at hoppe på cyklen igen dagen efter 21. etape og cykle en omvendt ”camino”, navnet på pilgrimsruten der slutter i Santiago, hvilket indebærer hele 1000 kilometers asfalt hele vejen hjem til Matés bolig i Marbella. Hvorfor? For at få et nyt perspektiv på livet som cykelrytter.
”Det virkede som en unik mulighed for at nyde tiden på cyklen på en anden måde end i konkurrence med al stressen, nedbremsningerne, styrtene og wattene. Jeg ville simpelthen bare tage min cykel og trille hjem uden at bruge bil eller fly, så jeg kunne være i harmoni med mig selv og mine omgivelser,” skriver Luis Angel Maté i en klumme i avisen Volata, og den tidligere Cofidis-rytter er ikke bange for at male med den helt store pensel:
”Cykling er mere end en sport eller et job for mig: det er en måde at forstå livet og sig selv på,” konkluderer han filosofisk.
Maté regner umiddelbart med at ramme Marbella lørdag middag, hvorefter man næsten må håbe, han kan få sig en iskold Sol eller Corona og lidt tapas under en blå himmel.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce