12 måneder kan gøre en stor forskel. For et år siden kæmpede Astana fortsat med en kolossal krise, der betød, at man som det sidste WorldTour-hold stadig var helt uden sejre først i april måned. Faktisk skulle man helt frem til midten af måneden, inden Michele Scarponi i sit livs desværre sidste cykelløb brød tørken for det kasakhstanske mandskab, som endda skulle helt frem til Jakob Fuglsangs sejr i Dauphiné i juni, inden man for alvor oplevede lidt medgang.

I år har det været helt anderledes. Allerede fra starten af sæsonen lagde man forrygende ud, da Luis Leon Sanchez og Fuglsang sluttede på podiet i Volta a la Comunitat Valenciana, og da man nåede 1. marts, havde holdet alle fem sejre, herunder en stor klassikersejr i Omloop Het Nieuwsblad. Herefter gik holdet lidt i stå i marts, men det har stadig været en drømmestart for et hold, der forud for sæsonen konstant skulle svare på, hvordan man ville klare sig efter tabet af holdets eneste virkelige stjerne, Fabio Aru.

I dag vendte kasakherne tilbage til toppen af sejsskamlen i endnu en understregning af, hvad der har fungeret så godt i denne sæson. Uden en absolut verdensstjerne på holdet har de øvrige klasseryttere været frie til at søge egne muligheder, og det har givet dem en selvtillid og synlighed, der har ført til et hav af resultater. Og det er netop i et sådant miljø, at udbryderkongen Omar Fraile trives. I de seneste tre sæsoner har baskeren - når han trods store udsving har ramt topformen - været en af verdens førende udbryderkonger, og derfor synes matchet mellem holdet og ham at være perfekt. Det blev helt tydeligt i dag, da han tog sin første sejr i sine nye omgivelser efter en suveræn præstation på sin baskiske hjemmebane.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Fraile har i flere år været brølstærk, men han har ikke altid kørt med hovedet. Alt for ofte har han fået alt for lidt ud af sine enorme reserver, men netop den hovedløse kørsel har også bidraget til at gøre ham stærkere. I de seneste to sæsoner har han været så stærk, at han trods ikke altid specielt begavede taktiske dispositioner alligevel har været i stand til at animere den ene bjergetape efter den anden, og det hele kulminerede med den store sejr i Giroen sidste forår.

Egentlig var han hentet til Astana primært for at hjælpe Miguel Angel Lopez og Jakob Fuglsang i bjergene, men det ville være spild af talent, hvis ikke baskeren undervejs fik sine egne chancer. I fraværet af de to kaptajner gik man ind til denne uges baskiske løb med to kaptajner i holdets to hjemmebaneryttere, Fraile og Pello Bilbao. Og selvom holdet på papiret ikke har været blandt de stærkeste i løbet, har de atter overgået forventningerne. Det er allerede nu blevet til en sejr til Fraile og en podieplads til Bilbao, ligesom sidstnævnte har kursen rettet direkte mod en plads i top 10. Astana er om nogen et godt eksempel på, hvordan ryttere kan løfte sig ved at blive givet muligheder i et relativt fladt hierarki.

I det store billede var Frailes sejr imidlertid en biting. Etapens hovedtema var naturligvis den ventede offensiv fra Movistar, der helt som forudsagt i går, var indstillet på at blæse til angreb i et forsøg på at ryste Primoz Roglic. Det lykkes imidlertid ikke. Trods utallige angreb fra Mikel Landa viste den slovenske stjerne ikke antydningen af svaghed, og han bevarede også roen, da han relativt tidligt blev isoleret. Resultatet er,. At han nu har et historisk stort forspring i et løb, der traditionelt er blevet afgjort på marginaler. Og med den autoritet, han hidtil har udvist, også i dag, hvor han blev testet på lidt længere stigninger, synes kun uheld at kunne stå i vejen for den store sejr i et ugelangt etapeløb, som han har drømt om, siden han sidste år gjorde det til et stort mål.

Helt spildt var Movistars offensiv dog ikke. Som det var tilfældet i sidste års Tour of the Alps, er Mikel Landa nemlig kommet forrygende tilbage efter en tidlige offday og viste i dag, at han er ligeså velforberedt til sit store forårsmål, som han havde meldt ud forud for løbet. Ganske vist kunne han ikke knække Roglic, men han har nu direkte kurs mod en samlet podieplads.

Holdet kan til gengæld ærgre sig over, at Nairo Quintana ikke kom med i frontgruppen. I skrivende stund er det uklart, hvad der skete med den lille colombianer, men alt tilsiger, at han havde defekt på et meget kritisk tidspunkt, netop som Movistar med en brølstærk Victor De La Parte, der ikke er set bedre siden skiftet til det spanske hold, fik feltet til at eksplodere på næstsidste stigning. I hvert fald sad han helt fremme for så pludselig at forsvinde fuldstændig. Efter en hård jagt kom han tilbage til forfølgerne, men da var fuglen allerede fløjet. Han viste imidlertid store styrke ved på sidste stigning at køre fra alle rivalerne i sin gruppe. Skyldes hans præstation vitterligt uheld, må frustrationen være stor, idet Movistar ellers ville have haft udsigt til at kunne slutte med to mand på podet, som det var tilfældet for et par uger siden i Catalonien.

Alt håb for en sådan bedrift er imidlertid ikke ovre endnu. Ion Izagirre viste stor styrke i dag, men tendensen har været, at der har været store udsving i præstationerne i løbet. Netop Izagirre er et godt eksempel. Som Landa havde han en offday på 1. etape, ligesom han ikke var flyvende på 2. etape eller gårsdagens enkeltstart. I dag svarede han imidlertid igen med en af sine bedste klatrepræstationer længe. Det kommer i kølvandet på en tilsvarende stor præstation på kongeetapen i Paris-Nice, og dermed er det nu mere og mere klart, at baskeren efter sit styrt i sidste års Tour synes at have forbedret sig voldsomt på stigningerne - dog måske på bekostning af tempoevnerne. Endnu engang er han med fremme i sit hjemmebaneløb, hvor han nu har gode muligheder for at slutte på podiet for tredje gang - og denne gang i kraft af klatrepræstationerne og ikke en god enkeltstart.

Andre eksempler på ryttere, der har rejst sig, er David De La Cruz og Rui Costa. Spanieren kom skidt fra start i årets løb, hvor han fortsatte med at underpræstere i bjergene, som han har gjort det siden starten på sæsonen. I dag var han imidlertid blandt de stærkeste, og havde det ikke været for hans evige akilleshæl, den voldsomt svage nedkørsel, havde han utvivlsomt siddet med i front. Heldigvis er der håb om mere, og dermed har han vist Sky, at de sagtens kan tiltro ham en kaptajnrolle i fremtidige løb også. For Costa var der ligeledes lovende takter frem mod klassikerne, og man kun ærgre sig over, at en defekt på 2. etape satte ham definitivt ud af klassementskampen.

Udsvingene går imidlertid også den anden vej. Etapen bød nemlig også på store tabere blandt de ryttere, der ellers hidtil har været blandt de stærkeste. Mest markant var det naturligvis, at Julian Alaphilippe, der ellers hidtil ikke havde vist antydningen af svaghed på stigningerne, atter eksploderede. Det var imidlertid ikke helt uventet. Selvom han før har klatret med de bedste i de høje bjerge i Dauphiné, mangler han stadig en del på de længere stigninger. Som det var tilfældet i Paris-Nice, er der en grænse, hvor han ofte eksploderer totalt. Den blev ikke nået på de korte stigninger først i løbet, men i dag ramte han den med et brag.

Det samme gjorde Gorka Izagirre, Romain Bardet og Patrick Konrad, der var store tabere. Specielt Izagirre, der ellers var så brølstærk på de første to etaper, faldt helt sammen. Med tanke på den svage enkeltstart i går kunne noget tyde på, at baskeren er ramt af sygdom og ikke længere er på toppen. I hvert fald er det anden dag i træk, at han har underpræsteret markant, og det kalder næsten på en naturlig forklaring. Mere uventet var det, at Bardet, der ellers har været ganske stabil i denne sæson, gik ned på den første etape, hvor stigningerne ellers burde passe ham. Det ligner ikke den ellers altid så stabile franskmand. Endelig viste etapen, at der for Konrad, som ligesom Alaphilippe er bedre på kortere stigninger, var en grænse, da terrænet blev sværere.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Endelig er der grund til at fremhæve Mark Padun. Den unge slovener har længe vist, at han er en af fremtidens mest lovende klatrere, men det var først i dag, at han fik sit store gennembrud på den internationale scene. Efter en hel dag i udbrud - i øvrigt det andet i dette løb - kunne han stadig spille en nøglerolle for kaptajn Izagirre i finalen. Det er ganske få ryttere, der allerede kan gøre det så godt i deres første deltagelse i Baskerlandet, som har ry for at være et af de allersværeste løb på kalenderen. Det vidner om, at en ny stjerne er født!

BEMÆRK: Efter udarbejdelsen af analysen er det kommet frem, at Patrick Konrad havde defekt på sidste stigning.