Vuelta a Espana: Favoritten (*****)
19. oktober 2020 19:35Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Mens det ofte er en kamp for Giro d’Italia at tiltrække de store grand tour-stjerner, er det i de senere år blevet stadig mere populært for de store navne at slutte sæsonen med endnu et stort slag i de spanske bjerge. Vuelta a Espana-løbsdirektør Javier Guillen har flere gange måttet knibe sig selv i armen over de fremragende startfelter, han har kunnet tiltrække, og efter en lidt tynd 2019-udgave må han kalde sit løb for en af corona-krisens vindere, når han byder på 18 dages bjergfest mest en hel perlerække af de største navne fra årets Tour de France.Feltet.dk giver i en serie på fem artikler en detaljeret analyse af de 15 største favoritter og udpeger deres største styrker og svagheder.

Vanvittig afslutning i Liege! Alaphilippe jubler for tidligt og Roglic vinder

se mere cykling på

Vuelta a Espana betragtes fortsat som den mindste af de tre grand tours, og i mange år var det for mange lidt af en eftertanke efter en lang sæson eller ren forberedelse til VM. De dage er imidlertid nu ovre. I dag synes langt de fleste grand tour-ryttere at foretrække at køre to grand tours hver sæson, og da Giro-Tour-kombinationen har vist sig at være yderst vanskelig, stiller det helt automatisk Vueltaen i en gunstig situation. Det har givet løbet en forrygende opblomstring, og i de senere år har det spanske løb endda flere gange næsten kunnet hævde, at de har haft det stærkeste felt af klassementsryttere.

 

2019 var en kedelig undtagelse, men Vueltaen synes i den grad at kunne lukrere på corona-krisen. Det er nemlig meget tænkeligt, at netop den ultrakorte sæson har fået så mange af de navne, der egentlig havde Touren som hovedmål, til at kaste sig ud i en Vuelta, der måske også bliver lidt mere attraktiv af at være ”corona-forkortet” til bare 18 dage. Mens Giroen i disse dage kæmper med at tiltrække opmærksomhed grundet et yderst pauvert felt, er der i Spanien i den grad lagt op til revanche efter en Tour, der i forvejen var sjældent stærkt besat.

 

Feltet føres an af den forsvarende vinder og nr. 2 i årets Tour, Primoz Roglic, der i skrivende stund ventes at få selskab af to andre ryttere fra top 10 i det franske etapeløb, nemlig Enric Mas og Tom Dumoulin. Dertil skal lægges Alejandro Valverde, der altid blomstrer op igen på hjemmebanen, samt Richard Carapaz, Thibaut Pinot, Dan Martin og Daniel Martinez, der har meget at revanchere efter et fejlslagent Tour-klassement. Aleksandr Vlasov ventes at rejse sig efter sit tidlige Giro-exit og får selskab af andre kometer som Ivan Ramiro Sosa og David Gaudu. Føj dertil Chris Froomes foreløbig forgæves forsøg på at genfinde fordums styrke, Guillaume Martin, der akkurat missede Tourens top 10, Marc Soler, der kørte en fremragende tredje uge i Touren, samt Wout Poels, Ion Izagirre og David de la Cruz, der her træder ud af deres hjælperytterrolle for at kunne køre egen chance, og det står klart, at Vueltaen igen i år langt overskygger Giroen, når det handler om at tiltrække de store navne.

 

Feltet.dk tager i en serie på fem optakter et blik på de 15 største favoritter, hvoraf én har fået fem stjerner, to har fået fire, tre har fået tre, fire har fået to, og fem må nøjes med en enkelt stjerne. I denne artikel giver vi en dybdegående analyse af løbets største favorit, der som den eneste har fået fem stjerner.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL VUELTAEN

 

Primoz Roglic (*****)

Vueltaen er fra start et sæsonmål for enkelte - særligt for de ryttere, der også har kørt Giro - men for mange er det også stedet, hvor man jagter revanche efter en skuffende Tour. Den tendens har måske været knap så udtalt i de senere år, hvor den evige Tour-vinder Chris Froome målrettet har valgt at følge en Tour-succes op med sejr i Spanien, men så sent som i 2014 endte løbet som et stort opgør mellem netop Froome og Alberto Contador, der begge havde sagt farvel til Frankrig efter et ublidt møde med asfalten.

 

Nu vil han nok blive henrettet på åben gade af de fleste andre cykelryttere, hvis han i fuld offentlighed kaldte en 2. plads i Touren for en skuffelse, men man skal ikke være professor i psykologi for at vide, at det er sådan Primoz Roglic ser på den ellers flotte og næsten fejlfri præstation, han leverede i Frankrig. Sejren var nemlig så meget i hans hule hånd, at selv den senere vinder Tadej Pogacar havde bestilt hvid cykel til finaledagen, hvor han jo skulle krones som vinder af ungdomskonkurrencen - troede han. Sådan gik det som bekendt ikke, og det, der skulle have været den store hyldest af Roglic efter en magtdemonstration på enkeltstarten, endte som hans livs nedtur.



 

Faktisk var Jumbo så sikre på sejren, at de allerede havde ladet efterårsplanerne sive. Roglic skulle fejre sejren og køre VM og nogle klassikere, mens Tom Dumoulin skulle satse på Touren. Men som sagt er Vueltaen stedet, man jagter revanche, så knapvar Roglic steget ned fra Tourens podium, før de spanske medier spredte rygter om, at sloveneren nu alligevel havde kurs mod et spansk titelforsvar.

 

Man kan ikke andet end beundre den ærgerrighed, der kendetegner slovenere, der nok engang understreger, at han vitterligt er et altædende monster. Indimellem de to grand tours har han nemlig været hovedaktør ved VM og taget en trøstepræmie med sejr i Liege-Bastogne-Liege - endnu en henrettelsesgrund, hvis han i fuld offentlighed kaldte en sådan sejr for netop en trøstepræmie - og han er slet ikke mæt endnu. Mens mange har svært ved at genfinde motivationen, hvis Touren er endt i skuffelse, har Roglic ikke brugt ét sekund på at græde ud ved konens skød, men er i stedet fortsat med at vinde i næsten samme omfang som vanligt.

 

Kan han så gøre det igen i Vueltaen? En frisk Roglic havde naturligvis nok engang været storfavorit, men denne gang er det langt fra lige så oplagt at pege på sloveneren. Ganske vist har alle hans væsentligste rivaler med Aleksandr Vlasov som eneste undtagelse også Touren i benene, men modsat folk som Emanuel Buchmann, Richard Carapaz og Thibaut Pinot kørte Roglic fuld gas i alle tre uger. Og mens hans rivaler enten har holdt pause siden Touren eller kun kørt VM, har Roglic altså også været i Belgien for at køre - og vinde - Liege.

 

Den træthed går løbet langt mere åbent. Formentlig vil det være en fordel i begyndelsen, hvor løbet helt usædvanligt starter med to tidlige bjergetaper på de første tre dage, men ingen af disse er alt for svære. Løbet afgøres formentlig over den gode uge fra 6. til og med enkeltstarten på 13. etape, selvom La Covatilla naturligvis godt kan rykke lidt rundt på tingene til sidst, og her vil trætheden begynde at melde sig.

 

Alligevel er det svært ikke at pege på Roglic som manden, der skal slås. Ingen ryttere i dette felt er friske for enden af en kort, men højintens sæson, og Roglic har vist, at han stadig er flyvende. Nok var han sjældent rusten ved VM - og stadig en af de bedste - men ved Liege var det kun Marc Hirschi og Julian Alaphilippe, der syntes at have et overskud. Med tanke på hvor meget den uges hvile hjalp ham, burde de seneste to ugers ro have bragt ham tættere på det monster, der kørte al modstand over i august og i det meste af 2019 og 2020. Roglic responderer efter noget hvile nemlig fremragende på en grand tour, som vi så det efter Vuelta-sejren i 2019 og den efterfølgende dominans i klassikerne. Og skulle trætheden melde sig, reddes Roglic af, at løbet meget vel kan være afgjort allerede efter bare 13 etaper, hvilket i virkeligheden blot er en god halv grand tour.

 

Ruten passer ham også glimrende. Han bliver svær at slå i de to eksplosive finaler fra start, og han viste samtidig både med sin kørsel på 13. og 17. etape i Touren i år samt i Vueltaen sidste år - særligt på Los Machucos - at han er en af de allerbedste på stejle procenter. Dem er der masser af på de tre bjergetaper i uge 2, særligt på Angliru naturligvis. Kun Tourmalet er et mere klassisk og langt bjerg, hvor andre kan være stærkere, men manden, der blev nr. 2 på Col de la Loze - hvor han kørte fra Tadej Pogacar - er også uhyggelig på den slags stigninger.

 

Så er der naturligvis enkeltstarten. Nok skuffede han igen på en sen grand tour-enkeltstart i Touren, men hans kørsel i den øvrige del af uge 3 vidner om, at det mere var en mental end en fysisk udfordring. Og trods skuffelsen endte han trods alt som nr. 5 kun slået beskedent af Tom Dumoulin og Richie Porte. I dette felt er det kun Dumoulin, der på en rute med 30 km tempotons, kommer i nærheden af Roglic, når det går løs på 13. etape, uanset om hovedet igen skulle spille ham et puds. Enkeltstarten er således uanset hvad et gigantisk våben, der nok engang gør det muligt at køre defensivt i bjergene med hjælp fra et overbevisende og brølstærkt og bruge sin gode spurt til at samle bonussekunder i de eksplosive finaler.

 

Nej, ruten er, som Roglic ønsker den, og det er alene trætheden, der for alvor er en udfordring. I et år, hvor alle er trætte, og med en historik, der viser, at Roglic lynhurtigt kommer sig efter en grand tour, kunne sloveneren meget vel blive den næste i rækken til at dulme en Tour-skuffelse med sejr i det spanske løb. Og i givet fald skal han nok lade være med i fuld offentlighed at sige, at Liege- og Vuelta-sejr blot er trøstepræmier i en sæson, der nok for altid først og fremmest vil føles som en stor skuffelse.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL VUELTAEN

 

INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Oversigt: Sådan sluttede danskerne på UCI´s verdensrangliste

Landevej

Gense triumferne: Her er alle de danske WorldTour- og ProSeries-sejre

Landevej

Stor hæder på vej til amerikansk cykellegende

Landevej

Dansk investeringsbank lægger navn til belgisk klassiker

Landevej

Tidligere U23-verdensmester i enkeltstart færdig på Cofidis

Landevej

Drømmer stort: Guardini kæmper stadig for prof-kontrakt

Landevej

Colombiansk U23-mester skifter til EF Pro Cycling

Landevej

Astana og kvindeholdet skilles

Landevej

Eksklusivt interviewRiwal forhandler med mulig sponsor - Skelde stopper på holdet

Landevej

Aru afvist af Astana: Han passer ikke ind

Landevej

Video i artiklenRadio Tour, sæson 2, afsnit 31: Cykel-soigneur med Jesper Larsen

Video

Danske topryttere ønsker Anders Lund tillykke med nominering

Landevej

Job: Shimano søger QC officer og Innersales Officer

Udstyr og test

Caja Rural har holdet på plads

Landevej

Fuglsang som Grand Tour-kaptajn i 2021 også?

Landevej

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST
UCI-hold sponsoreret af Andy Schleck håber på de store klassikere i 2021

Landevej

Video i artiklenStil spørgsmål til Feltet.dks ekspert

Landevej

Styrter midt i jubel: Colombiansk rytter overbegejstret efter sejr

Landevej

EF Pro Cycling-rytter får flænge i skulderen efter styrt på MTB

Landevej

Afstemning: Hvilke transfers var de bedste og værste?

Landevej

Afstemning: Hvad var årets danske sejr og årets overraskelse?

Landevej

Produktnyt: Canyon Spectral 29 CF

Udstyr og test

Schweizer og canadier fuldender Israel Start-Up Nations hold for 2021

Landevej

Belgien har holdet klar til VM i e-cykling

E-cykling

Nicolai Brøchner forlænger sin kontrakt med ColoQuick

Landevej

Ny cykel på plads: NPV-Carl Ras skal køre på Argon 18

Landevej

Prøv banecykling - slå til nu og spar 30%

Motion

Overblik: Disse profiler mangler kontrakt for 2021

Landevej

Demare ser sig selv i Tour de France 2021

Landevej

Alpecin-Fenix henter ung østriger

Landevej

BHS-PL Beton Bornholm henter endnu et stortalent

Landevej

Aalborg Cykle Ring-rytter skifter til Mascot Workwear

Landevej

Burgos BH siger farvel til brite og byder velkommen til 34-årig franskmand

Landevej

To år efter fødsel er Deignan tilbage på top-niveau

Landevej

Boganmeldelse: Over alle bjerge

Motion

Video i artiklenHar du en fysisk cykelbutik? Så lad os hjælpe dig gratis!

Udstyr og test

Benægter Aderlass-indblanding: Bahrain-manager forsvarer sig igen

Landevej

Sprinterveteran stopper karrieren efter 17 år i sporten

Landevej

Transferlisten 2020-2021 – ProTeams

Landevej

Disse løb var de bedste i 2020-sæsonen

Landevej

Dygert tilbage på cyklen efter voldsomt styrt

Landevej

Brandvarm Brand: Coronapausen forbedrede mine crossevner

Cross

Sammenstød med skivebremse sender ung cross-stjerne på operationsbordet

Cross

World Cup-vinder: Jeg havde endnu mere i tanken

Landevej

Helt oppe i rød zone: Van Aert havde ikke flere kræfter

Cross

Eksklusivt interviewJuniorlandstræneren jubler over nyt konti-hold: En styrkelse af udviklingen

Landevej

Lucinda Brand vinder kvindernes cross-løb

Cross

Vanthourenhout vinder i Tabor

Cross

Almeida om vild Giro: Det var fantastisk

Landevej

Gasparotto indstiller karrieren

Landevej

Zoidl bliver hos sit østrigske mandskab

Landevej

Tilbud på vintertøj i webshoppen

Motion

Transferlisten 2020-2021 - WorldTour

Landevej

Afstemning: Hele fem afstemninger om Årets Rytter

Landevej

Gustav Wang nupper femteplads i Tabor

Cross

Wout van Aert efter Kortrijk: Glad for tredjepladsen alligevel

Cross

Hollandsk veteran håber at blive sportsdirektør en dag

Landevej

Betsema spurtede for tidligt: Skulle have ventet

Cross

Trodser horribel start: Brand stolede på sin spurt hele vejen

Cross

Uenigheder med UCI: Intet Hammer Series i 2021

Landevej

Sejrherren Iserbyt efter storduel: Van Aert kørte fantastisk

Cross

Iserbyt sejrer i Kortrijk

Cross

Hollandsk opvisning: Brand vinder for anden uge i streg

Cross

Anders Lund nomineret til årets træner

Landevej

Nibali rygtes til INEOS i 2022

Landevej

Geoghegan Hart drømmer om at vinde alle Grand Tours

Landevej

Chloé Dygert fortsat i problemer efter likes til Trump-budskaber

Landevej

Vilde Black Friday / Black Week tilbud

Udstyr og test

Eksklusivt interviewBane-verdensmester vil lære at vinde på nyt Konti-hold

Landevej

Fra WorldTouren til DCU-hold: Byriel vender hjem

Landevej

Vandenbergh stopper endegyldigt karrieren

Landevej

18-årig colombianer træder i Bernals fodspor

Landevej

Richard Carapaz bruger Svampebob Firkant til at lære engelsk

Landevej

Medie: Den hollandske cykelunion hemmeligholdt positiv EPO-prøve

Landevej

De danske ryttere til VM i e-cykling kører løbet i København

E-cykling

Tidligere fransk mester stopper karrieren

Landevej

Oversigt: Slutresultater af DCU Feltet.dk November Series

E-cykling

Trio skifter til Team Qhubeka-ASSOS

Landevej

Video i artiklenDanskernes cykelfremtid på World Touren – vi ser frem mod 2021

Video

Eksklusivt interviewMathias Larsen: Holm og Mads P matcher Contador og Basso

Landevej