HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL VUELTA A ESPAÑA

Vuelta a Espana betragtes fortsat som den mindste af de tre grand tours, og i mange år var det for mange lidt af en eftertanke efter en lang sæson eller ren forberedelse til VM. De dage er imidlertid nu ovre. I dag synes langt de fleste grand tour-ryttere at foretrække at køre to grand tours hver sæson, og da Giro-Tour-kombinationen har vist sig at være yderst vanskelig, stiller det helt automatisk Vueltaen i en gunstig situation. Det har givet løbet en forrygende opblomstring, og i de senere år har det spanske løb endda flere gange næsten kunnet hævde, at de har haft det stærkeste felt af klassementsryttere.

Sådan er det ikke helt gået i år. I de senere år er det ellers blevet meget normalt for skuffede Tour-ryttere at jagte revanche i Vueltaen, men den trend gør sig ikke gældende i år, hvor næsten alle de ryttere, som faldt igennem i Frankrig, i stedet puster ud efter nedturen. Faktisk er det kun Nairo Quintana og til dels Rigoberto Uran, der kan siges at søge oprejsning i Spanien, og derudover kommer fra Touren kun Steven Kruijswijk, der i hvert fald ikke har brug for revanche efter en fremragende Tour, hans hjælper George Bennett, Jakob Fuglsang, som imidlertid primært er i Spanien for at hjælpe, Fabio Aru, som efter at have fortsat sit comeback i Frankrig nu føler sig klar til at køre klassement, samt naturligvis Alejandro Valverde, der efter en overraskende flot Tour er klar til at slutte regnbuetiden af med ære.

Det betyder dog ikke, at der mangler stjerner. Med undtagelse af Tom Dumoulin, Mikel Landa, Vincenzo Nibali, Ilnur Zakarin og Simon Yates kommer stort set alle favoritterne fra årets Giro. Det gælder først og fremmest Giro-vinderen Richard Carapaz, Primoz Roglic og Miguel Angel Lopez, men også Rafal Majka, Ion Izagirre, Davide Formolo, Esteban Chaves og Hugh Carthy, der endelig fik sit store gennembrud på de spanske landeveje. Dertil skal lægges, at Vueltaen kan udvikle sig til lidt af talentparade, for løbet har med Tadej Pogacar, Daniel Martinez, Sergio Higuita, Tao Geoghegan Hart, Oscar Rodriguez og Mark Padun fået deltagelse af mange af de mest lovende navne. Og endelig skal Wilco Kelderman og Pierre Latour ligesom Aru rejse sig igen efter en sæson ødelagt af skader.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Feltet.dk tager i en serie på fem optakter et blik på de 15 største favoritter, hvoraf én har fået fem stjerner, to har fået fire, tre har fået tre, fire har fået to, og fem må nøjes med en enkelt stjerne. I denne artikel giver vi en dybdegående analyse af løbets største favorit, der som den eneste har fået fem stjerner.

Primoz Roglic (*****)

Egentlig kunne det ikke længere gå galt. Da han bragede over stregen som vinder af den lange enkeltstart på en regnvåd søndag i San Marino, så Primoz Roglic ud til at have lagt Giroen i så solidt et jerngreb, at den samlede sejr næsten kunne have karakter af en formalitet. Ikke blot var han efter en serie knusende magtdemonstrationer i foråret kommet til løbet som den store forhåndsfavorit, en overlegen sejr på den første enkeltstart, lidt held i forbindelse med et styrt og slutteligt endnu en sejr i miniputnationen havde sikret ham et så stort forspring, at det lignede en fjerde etapeløbssejr ud af fire mulige i en sæsonstart, hvor det slovenske fænomen var her, der og alle vegne og havde sikret sig ikke færre end otte sejre, fire 2. pladser, tre 3. pladser samt en 7. og en 11. plads på bare 20 løbsdage!

Men så gik noget galt. Da løbet ramte bjergene, var den engang så uovervindelige Roglic pludselig helt menneskelig. Nok blev han svigtet af et svagt og ungt hold, som reelt gjorde ham magtesløs mod Movistar-duoen bestående af Mikel Landa og Richard Carapaz, men Roglic selv var heller ikke det samme monster, som i årets første måneder. Sygdom og et styrt gjorde bestemt ikke forholdene nemmere, og selvom han alligevel på den sidste enkeltstart fik sikret sig sit første grand tour-podium, viste den lidt pauvre 10. plads på samme tidskørsel, at Roglic vist efterhånden trængte til en pause.

Den pause har han til gengæld i den grad også fået. Hurtigt indså han, at trætheden var for stor til at fortsætte i Touren, som ellers havde været den oprindelige plan, og ser man bort fra en deltagelse ved de slovenske mesterskaber, hvor han alligevel kunne mobilisere kræfterne til at blive nr. 4, har Roglic ikke haft et nummer på ryggen, siden han rullede ind på arenaen i Verona som afslutning på Giroen d. 2. juni. Sammen med Esteban Chaves er han den eneste i hele Vuelta-feltet har han ikke kørt ét eneste cykelløb i de seneste uger - en højst atypisk tilgang til en grand tour, hvor det ellers kun er colombianerne, som har for vane at ankomme direkte fra træningen.

Det betyder imidlertid ikke, at Roglic ikke har ambitioner. Tværtimod rettede han med det samme blikket mod Vueltaen, da først han indså, at Touren ikke var et realistisk mål, og Jumbo-mandskabet har også meldt ud, at de er kommet til Spanien for at sikre slovensk sejr. Det siger ikke så lidt på et hold, der også tæller både Steven Kruijswijk og George Bennett, som oprindeligt var tiltænkt en rolle som delte kaptajner, men som nu må leve med at være plan B. Plan A er nemlig slovensk, og modsat sidste års Tour, hvor der var en smule usikkerhed om, hvem af Kruiswijk og Roglic, der var kaptajn, er der denne gang ingen slinger i valsen.

Der er da heller ingen grund til at frygte, at Roglic ikke er klar. Tværtimod har han for vane at være næsten overmenneskelig, når han kommer til løb efter en træningslejr. Det var i hvert fald tilfældet, da han landede i Emiraterne til UAE Tour efter årets første højdetræningslejr, og igen, da han knuste al modstand i Tour de Romandie, hvor han kom for at finde løbsrytmen efter endnu en gang træning i bjergene, og derfor kan rivalerne kun ryste i bukserne ved udsigten til, at forårets monster måske er blevet genskabt i de seneste uger, nu hvor trætheden ikke er et tema.

Måske skulle Roglic også have fulgt samme tilgang under årets Giro. I hvert fald fungerede den glimrende forud for sidste års Tour, hvor han kun kørte det relativt lette Tour de Slovenie som opvarmning, men alligevel fik sit store grand tour-gennembrud med en 4. plads på de franske landeveje. Det skete endda efter et løb, hvor han kun blev bedre og bedre undervejs, indtil en lidt for aggressiv tilgang på 19. etape betød, at han kørte en halvringe enkeltstart. Dermed har han også én gang modbevist de kritikere, der påstår, at årets Giro var et udtryk for manglende holdbarhed. Nej, snarere var det nok en kombination af et lidt for hårdt forår samt styrt og sygdom, der pludselig gjorde Roglic menneskelig.

Denne gang kommer Roglic frisk og veludhvilet til sin grand tour, og derfor kan man tro, at det snarere vil gå som i Touren i 2018, nemlig at han bliver bedre undervejs i løbet. Det er dog ikke så meget Roglic selv, men snarere hans hold, som tilsiger, at sloveneren denne gang bør have endnu bedre chancer for faktisk at færdiggøre arbejdet.

I Italien var det nemlig helt trist at se, hvordan en næsten opgivende Roglic desperat kunne se sig om efter hjælp, når blot træet var blevet rystet ganske let af Movistar. Den risiko løber han ikke i Spanien, hvor han udover fænomenal støtte fra Kruijswijk også kan se frem til hjælp fra erfarne Robert Gesink, talentfulde Neilson Powless samt Sepp Kuss, der i San Sebastian og Dauphiné viste, at han måske atter kan blive det vidunderbarn, han var i sidste års Tour of Utah. I et løb, hvor også Movistar og Astana ser skræmmende ud, kan man altid diskutere, hvilket hold der er bedst, men denne gang kan Roglic med en vis ret hævde, at han har den bedste støtte af dem alle.

Det er en fantastisk gevinst særligt for ham. Vi har nemlig set, at Roglic kan være tilbøjelig til at spille lidt for meget med musklerne. Det var eksempelvis det, der kostede ham i sidste års Tour, og vi så det samme i Tirreno tidligere på året. Med så stærkt et hold kan Roglic i højere grad læne sig tilbage og lade holdkammeraterne gøre arbejdet, inden han selv træder til i de absolutte finaler.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

Og her er det måske endda slet ikke nødvendigt at gå i offensiven. Jumbo kan meget vel ende med at vinde holdløbet, og da Roglic naturligvis er storfavorit til enkeltstarten, vil han sikre sig en buffer, der betyder, at han i bjergene kan køre defensivt. Lægger man dertil, at Vueltaens ret korte, stejle og mere eksplosive stigninger synes endnu bedre for sloveneren, der som bekendt har vundet på de baskiske mure, end Giroens lange bjerge, kunne han næsten ikke have ønsket sig en bedre rute. Med udsigt til, at han formentlig kommer flyvende ind til løbet igen, kan han tillige glæde sig over, at Vueltaen formentlig afgøres de første 16 dage - han har i hvert fald holdet til at kontrollere de sidste dage omkring Mardid - og da han samtidig med sin gode spurt, kan vinde ganske mange bonussekunder undervejs, er der mange pile, der peger entydigt på Roglic som løbets favorit.

Det betyder dog ikke, at det er afgjort på forhånd. Giroen viste nemlig, at Roglic har sine begrænsninger i bjergene, og selvom det stadig er lidt svært at blive klog på, hvor meget af nedturen der skyldtes sygdom og styrt, var han reelt aldrig i nærheden af at matche Richard Carapaz i bjergene. Denne gang betyder et stærkere hold, at det hele bliver lidt nemmere at køre defensivt, men Vueltaen er så bjergrig og brutal, at Roglic ikke vinder løbet, hvis afstanden mellem ham og Giro-vinderen er lige så stor, som den var i maj.

Heldigvis er der ingen grund til at tro, at det forholder sig sådan. Roglic har haft så lang en pause, at han reelt starter sin sæson på ny, og det plejer at betyde, at den tidligere skihopper i bogstavelig forstand flyver langt højere end alle andre. I Giroen var det slovenske monster stækket af træthed, et slidt helbred og et svagt hold, men det er det ikke længere. Denne gang er alt lagt til rette til, at Roglic kan færdiggøre det Giro-projekt, der ikke kunne kikse, men alligevel gjorde det. Forudsætningerne for, at det, der ikke kan gå galt, heller ikke gør det, kunne i hvert fald ikke være bedre!

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL VUELTA A ESPAÑA