\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Altså lige indtil Bennett åbnede for gassen. Ikke blot kørte han slet og ret Ackermann ud af hjulet, han blæste også forbi den Philipsen, der i UAE Tour havde slået Ackermann to gange og trods et ikkeeksisterende tog også fået ram på en ellers i år stærkt spurtende Mads Pedersen. Det var lidt af en bedrift, der kunne antyde, at Bennett i denne Vuelta kan være lige så uhyggelig som sidste år, hvor han ikke blot spurtede suverænt, men gav puncheurs bank i puncheurspurterne og næsten ene mand udmanøvrerede Deceunincks overtal i sidevinden.
Bennetts overlegenhed kan måske også tage lidt af skuffelsen fra Philipsen, og belgieren kan i hvert fald finde trøst i, at han atter fik vist både hurtighed og særligt den positioneringsevne, der mere og mere synes at være hans stærkeste våben. Og selvom Bennett lige nu ligner en svær mand at bide skeer med, burde der være positive udsigter i hvert fald i et 2021, hvor han bliver en af spydspidserne på et Alpecin-hold, der får adgang til hele WorldTour-kalenderen.
Til gengæld er det svært at finde trøst i nederlaget for Ackermann. Ganske vist var der lidt oprejsning at hente i et Tirreno, der antydede, at han var tilbage på sporet, men generelt har 2019 været én stor jammerdal for den i 2019 så succesrige tysker. Naturligvis er det ingen skam at blive slået af Bennett, men at blive kørt helt ud af hjulet var en lille ydmygelse - også selvom de pludseligt opfundne sving ikke just tilgodeså en powersprinter som Ackermann.
Nej, så var der straks mere grund til glæde i Italien. Jakub Mareczko fik nemlig bekræftet sin lille genfødsel, som vi fik indvarslet med de tre sejre i Ungarn, og da han helt mirakuløst sad fornuftigt i en finale med mange sving, fik han vist, at farten altså stadig rækker ganske langt. Nu må vi så se, om det er nok til at overtale et hold til at skrive kontrakt med den engang så suveræne sejrsmaskine, der dog aldrig er slået igennem på højeste niveau.
Det er nok også for sent at blive supersprinter, men til gengæld er der mange i dette felt, der kan drømme om det. Gerben Thijssen gjorde det i hvert fald fremragende i karrierens allerførste spurt på WorldTour-niveau, og selvom han ikke er sig selv efter den grimme skade, var der lidt oprejsning af hente for den lovende Matteo Moschetti. Også Max Kanter gjorde det hæderligt efter nogle skuffende præstationer i Belgien den sidste måned, og selvom de må ærgre sig lidt over, at der er så lidt at komme efter i dette løb, er det ret interessant, at årets felt er så fyldt med mange af de mest interessante unge sprintere.
Og skulle de ikke slå til, skal de ikke bekymre sig. Det gjorde Bennett nemlig slet heller ikke i sine første år, hvor det ikke var ham, der fremstod som en kommende supersprinter. Den status har han til gengæld til fulde sikret sig nu, også selvom man i begyndelsen af året frygtede, at den position måske var en anelse truet. Efter i dag er den trussel svær at få øje på.