To wildcards til dette års Vuelta a España blev i dag uddelt, hvorfor alle 22 hold nu er udvalgt. Den spanske Grand Tour bliver ifølge den nye kalender skudt i gang tirsdag den 20. oktober i Irún.
Annonce
Burgos-BH og Caja Rural-Seguros RGA er i dag blevet tildelt wildcards til årets Vuelta a España.
De to spanske UCI ProTeams fuldender således listen på 22 hold, der vil være at finde på startstregen, når første etape af Vuelta a España løber af stablen den 20. oktober. Burgos-BH tog sidste år sæsonens største skalp i netop Vueltaen, da Angel Madrazo vandt femte etape foran holdkammeraten Jetse Bol, mens Caja Rural-Seguros RGA måtte gå tomhændet hjem efter flere andenpladser.
Udover de 19 WorldTour-mandskaber og de to spanske ProTeams er Total Direct Energie Team blevet inviteret. Franskmændene vandt retten til at deltage ved at slutte øverst på ranglisten for ProTeams i 2019.
Det betyder også, at der ikke er blevet plads til det tredje spanske ProTeam, Fundación - Orbea, der i år gør deres debut på ProTeam-scenen. Baskerne overtog pladsen fra landsmændene Euskadi Basque Country - Murias, der lukkede efter 2019, og som i fjor vandt 11. etape af Vueltaen.
Derudover må Mathieu van der Poel også skyde en hvid pil efter drømmen om at gøre sin Grand Tour-debut i år, da Alpecin-Fenix heller ikke har fået billet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce