Primoz Roglic kan meget vel være manden, der skal slås i årets Vuelta a Espana, og den slovenske Jumbo-Visma-rytter har da også store forventninger til sig selv forud for løbet.
Annonce
Efter en forrygende første halvdel af sæsonen, som bød på samlede WorldTour-sejre i UAE Tour, Tirreno-Adriatico og Tour de Romandie samt en tredjeplads i Giro d´Italia, er Primoz Roglic blandt de store favoritter, når årets Vuelta a Espana i morgen skydes i gang.
Hovedpersonen selv lagde da heller ikke skjul på sine ambitioner, da han talte ved et pressemøde torsdag forud for Vuelta-starten.
”Jeg ønsker at vinde, og jeg vil prøve at vinde. Podiet er en god placering, men jeg har allerede opnået det ved Giroen. Jeg ønsker at kæmpe så hårdt som muligt for at vinde”, fortalte Roglic ifølge Cyclingnews.
Sloveneren vil til den spanske rundtur blive bakket op af et stærkt hold med navne som Steven Kruijswijk, George Bennett og Robert Gesink, og selvom den tidligere skihopper ikke var klar til at påtage sig favoritværdigheden, erkendte han at have et solidt mandskab til løbet.
”Alle starter fra nul på lørdag, og hver dag er en udfordring og en kamp. Jeg kører Vueltaen for første gang, men vi har et rigtig stærkt hold, og jeg ser frem til det”, sagde Jumbo-Visma-kaptajnen.
Den 29-årige rytter var oprindeligt tiltænkt en plads på Tour de France-holdet, men træthed efter Giroen betød, at de slovenske mesterskaber i juni endnu er det seneste løb på Roglic´ cv.
SKAL DU HAVE ROGLIC PÅ DIT MANAGERHOLD?
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce