Nedrykningskampen på WorldTouren har mange konsekvenser, og nogle af dem rækker også ind i rytternes privatliv.
Annonce
Kampen om næste års WorldTour-licenser får hele tiden mere vidtrækkende konsekvenser, og nu går det også ud over en af Spaniens VM-rytteres bryllup.
Det skriver Cyclingnews.
"Vi prøver at ændre datoerne til vores bryllup, så jeg kan tage af sted. Det var noget af en overraskelse, men det ville være en drøm hvis det kommer til at ske."
Sådan lyder det fra den 31-årige Jesús Ezquerra, der netop er blevet udtaget til VM. Han havde ingen forventninger om at skulle køre VM, så derfor havde han, med sin kommende hustru, planlagt et bryllup oveni VM-ugen. Han udelukker dog, at det giver de store problemer.
"Hvis det er for noget så stort, så vllle det være en drøm. Jeg vil virkelig gerne af sted. Vi skal nok klare det," udtaler en overvældet Ezquerra.
Problemet er at Spanien har været udfordret af, at mange WorldTour-hold ikke vil lade deres ryttere tage til Australien, men i stedet skal køre UCI-point hjem i Europa.
Det har tvunget den spanske landstræner, Pascual Momparler, til at kigge på en lidt lavere hylde, og her er hans øjne faldet på Ezquerra, der netop har kørt to top 10-placeringer hjem i Vuelta a España.
"Jeg har kørt et VM før, i København i 2011 som U23-rytter. Hvis jeg kan komme tilbage, ville jeg elske det," sagde Burgos BH-rytteren under Vueltaen, og nu er hans udtagelse altså officiel.
VM køres i Wollongong i Australien fra den 18. september til den 25. september. Du kan se resten af Spaniens VM-hold her.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce