Sidste \u00e5r udgik Vlasov p\u00e5 anden etape af Giro d\u2019Italia med maveonde, s\u00e5 der venter alts\u00e5 revanche med l\u00f8bet.\u00a0<\/span><\/span><\/p>","
Lutsenko skal køre klassikere - Izagirre går efter etapeløb
Også Alexey Lutsenko skal køre Tour de la Provence og Paris-Nice, men herfra skilles de to ryttere. Foruden UAE Tour venter der nemlig klassikere for den kasakhiske mester.
Milano-Sanremo bliver den første klassiker, og herefter venter brostensklassikerne, navnlig E3 Saxo Classic, Gent-Wevelgem, Dwars door Vlaanderen og Flandern Rundt. Også Amstel Gold Race og Flèche Wallone er på programmet.
Til sommer venter Tour de France, og inden da kører kasakheren Criterium du Dauphiné. Ikke mindst venter de olympiske lege for Lutsenko, som er et af hans store mål for sæsonen.
“Jeg vil gerne starte sæsonen godt ud. Sidste år viste os, hvor kompliceret en sæson kan være, så det er vigtigt at være i form fra start af. Mine store mål er ardennerklassikerne, Tour de France og de olympiske lege,” sagde Lutsenko til præsentationen.
Han kommer til at få selskab af Ion Izagirre undervejs. Spanieren skal også køre Tour de France, Paris-Nice, Criterium du Dauphiné samt alle ardennerklassikerne. Derudover venter der etapeløb i hjemlandet, navnlig Baskerlandet Rundt, Valencia Rundt og Andalusien Rundt.
“Personligt vil jeg gerne gøre det godt i de ugelange etapeløb, især i Baskerlandet Rundt. Det ville være godt at få endnu en sejr i Baskerlandet,” understregede Izagirre.
Også Fuglsangs program er blevet offentliggjort, hvor han blandt andet vender tilbage til Flandern Rundt.