Annonce
Cofidis og Elia Viviani fik punkteret drømmene om en etapesejr tidligt på gårsdagens etape, hvor Elia Viviani blev påkørt af en motorcykel.
Det lignede næsten en undervisningssession hos en kørelærer i, hvordan man i hvert fald ikke skal gebærde sig som motorcykelchauffør i tæt trafik, da en motorcykel i går kom noget galt afsted i Giro d’Italia.
Med 32,5 kilometer til mål begyndte sprintermandskaberne for alvor at trække frem i feltet for at sikre sig de gode pladser i den afgørende finale, hvor endnu en sprinteretapesejr så ud til at være på spil.
Det forsøgte Elia Viviani også, men han kunne pludselig fornemme, at han mistede jorden under sin cykel, da en motorcykel påkørte ham. Se den mærkelige situation i klippet ovenover.
Motorcykelchaufføren måtte efterfølgende kæmpe med at rejse motorcyklen op igen, og her fik chaufføren et knap så venskabeligt skub med på vejen af én af Vivianis holdkammerater.
For Vivianis vedkommende brugte ham såvel tid ved lægebilen efterfølgende som tid på at brokke sig hos kommissæren. Sikkert er det, at han ikke sluttede højt oppe i spurten, hvor han mistede Simone Consonni i den afgørende del af finalen.
Om det skyldes skaderne på det håndled, han fik behandling for, melder historien umiddelbart ikke noget om.
Annonce
HAR DU SAT DIT MANAGERHOLD TIL VUELTA A ESPAÑA? SÆT DET HER
Annonce
SENESTE
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Landevej
Landevej
Landevej
Annonce