Det er vinter, mudder og sne, som kommer på nethinden ved tanken om cykel cross - hvorimod mountain bike snarere vækker minder om sol og sommer. 

Hvor cykel cross er vokset ud af landevejscyklingen som en form for vintertræning og - som i de midteuropæiske forårsklassikere - er fyldt med hårdt kæmpende og lidende ’arbejdere’, var mountain bike cyklingen fra starten præget af en anderledes frihed og leg. Nærmere extreme-sporten, surfing og snowboarding i sine kulturelle rødder. ”Det er charmen ved de to discipliner, og det er der, de adskiller sig fra hinanden.”

Sådan siger Thomas Bonne, som i et tiår var en af landets bedste i begge de to discipliner og repræsenterede Danmark ved både World Cup løb, VM og EM - samt i det daværende MTB Tour de France. Det blev også til et par danske MTB mesterskaber, mens han i cykel cross måtte nøjes med medaljer af andre metaller.

I dag kører han mest for sjov, mens han skriver på en Ph.d på Institut for Idræt. Men han konkurrerer stadig og stiller i begge discipliner op for danske Team Davinci-Specialized. Så sent som i år lykkedes det ham tilmed at vinde bronze ved MTB DM, så han kan skam stadig, den nu 36-årige rytter.

Konkurrencementalitet
Selvom mountain bike disciplinen først for alvor dukkede op i Danmark i starten af 1990’erne - og fik grebet i den unge Thomas et par år senere - er den i dag langt større og mere udbredt end cykel cross, som ellers har en længere historie herhjemme. Men den klassiske disciplin er i de seneste år atter blevet populær, og for mange licensryttere og motionister virker cykel cross i stigende grad attraktivt at forsøge sig med - særligt her om vinteren, hvor landevejen er mindre tilgængelig.

Men hvad karakteriserer ifølge eks-landsholdsrytteren de to discipliner inden for cyklingen?

Først og fremmest, forklarer Thomas Bonne, er cykel cross, som allerede nævnt, udviklet som en sport til vinterbrug og stort set ikke dyrkes om sommeren, hvorimod mountain bike i bund og grund en sommersport. En anden forskel er, at distancen i cykel cross grundlæggende er underordnet. Løbene - og typisk også træningen - afvikles på korte ruter og i et på forhånd fastsat tidsrum, som meget sjældent overstiger en time. Modsat er det med MTB, hvor løb kan have mange og lange distancer, som bestemmer løbenes varighed.

En tredje og markant forskel på de to discipliner er, at konkurrence-mentaliteten er langt stærkere i cykel cross end i MTB, hvor det legende element for mange ganske vist stille og roligt fortrænges af konkurrencen, men dog stadig fylder meget.

De to discipliner kan naturligvis trænes på egen hånd eller med venner og klubkammerater og efter eget temperament. Men vil man køre løb, tegner der sig hurtigt et andet billede.

MTB en større motionssport
”Hvis vi ser på det som noget, man vil dyrke om vinteren, skal man måske gøre sig klart, hvad det er, man vil. Er konkurrence-elementet mindre vigtig, og handler det snarere om at komme ud og få pulsen op, så er det nemmere at komme ud og køre mountain bike løbene. Men så er det også motionsløb. Mountain bike som ’rigtig’ konkurrence disciplin er en sommerdisciplin. Det betyder ikke, at konkurrencen er fraværende til motionsløbene, for der er mange mennesker, og de gode ryttere er der også. Men det er motionsløb, og man kører med folk på alle niveauer i ofte store felter.”

”Heroverfor har cykel cross løbene den fordel, at det er som mountain bike om sommeren eller landevejscyklingen. Det vil sige med klasseinddelinger, hvor man kører med folk på ens eget niveau (gælder også, hvis man stiller op som motionist, red.). Dermed skal man heller ikke tage hensyn til andre ryttere i feltet, som kører på helt andre niveauer end en selv. Så her er det altså konkurrencen, som virkelig tæller. Og man kan få lov at give den fuld gas”, fortæller Thomas Bonne.

”Mountain bike sporten har i dag fået fat i det brede publikum. Og der er kommet rigtig mange konkurrenceformer og motionsløb, som henvender sig bredt. Man behøver ikke en cykel til 30.000 for at kunne være med - man kan komme langt for 5.000 kroner og stadig motionere i en eller anden form for konkurrencesammenhæng”, uddyber han.

Cykel cross mest for specialisterne
Men findes cykel cross slet ikke for motionisterne?

”Som motionsform er cykel cross ikke så udbredt, selvom den vokser. Men har man ambitioner om konkurrence, om at skulle køre det som mere seriøse cykelløb, kræver det hurtigt mere udstyr. Så skal man måske både have en cykel og et sæt ekstra hjul, til at starte med. Dertil kommer så, at der ikke er så mange, som dyrker sporten. Og der er derfor ikke så mange løb. Det bliver på sin vis selvforstærkende.”

”Modsat med mountain bike, hvor de mange mennesker gør, at det betaler sig at arrangere flere løb. Cykel cross skal man i højere grad opsøge, og man skal køre længere for at deltage. Samtidig er det stadig en hardcore kerne, som dyrker det. Og derfor er det måske heller ikke så tiltalende at tage ud til løbene med sin ikke så top-tunede cykel.”

”Som det er nu, er cross sporten måske ikke så meget en disciplin, der henvender sig til folk, som gerne vil motionere. Det er mere for de få hardcore, som godt kan lide at konkurrere om vinteren, og som i forvejen cykler seriøst”, forklarer Thomas Bonne.

(Meget er dog sket siden interviewet med Thomas Bonne blev foretaget, og der er i dag både flere løb og andre tilbud for motionister, red.)

Masser at hente i terrænet
Uanset om man vælger den ene eller anden type cykling vil han dog gerne gøre én ting helt klart: At udbyttet i det store og hele er det samme, hvad enten man vælger cykel cross frem for MTB eller omvendt. Begge discipliner træner nemlig i høj grad kredsløbet og ens tekniske færdigheder - ligesom de mange accelerationer op af bakker og efter sving særligt styrker antrittet. Alt sammen noget, som kommer én til gavn, når landevejsraceren findes frem igen.

Men er man landevejsrytter og ønsker at træne sin teknik og evne til at kunne tage sving i høj fart, er der ifølge den erfarne rytter mest at hente i cykel crossen. Her får man nemlig de bedste muligheder for at træne sit balancepunkt på cyklen, og man skal ikke bruge mængder af energi på vanskelige og stejle nedkørsler. Det kan gøre en til en bedre cykelrytter - også på landevejen, mener han.

Drama og intensitet
De to discipliner kan som nævnt stilles overfor hinanden ved at påpege cykel crossens fokus på konkurrence og råstyrke, hvilket i sig selv gør den meget dramatisk - og til noget af en festlighed i særligt Belgien, som dominerer sporten på professionelt plan og typisk tiltrækker i titusindvis af fans til løbene. Mountain biking har derimod legen og finesserne mere i centrum og er i en anden forstand mere spektakulær.

Ikke så meget mand-mod-mand duellerne, men vovede og elegante nedkørsler, som værdsættes af kenderne. Kulturforskelle, Thomas Bonne har kunnet opleve og fornemme, når han har kørt internationale løb i udlandet. Men også i hjemlige løb, på alle niveauer, mærkes forskellene på egen krop; det påvirker nemlig måden, disciplinerne dyrkes på.

”Charmen ved cykel cross er intensiteten - og konkurrencen. Det er alt eller intet i en time. Mountain bike er virkelig intenst og meget, meget hårdt. Og man tror ikke, det kan blive hårdere, indtil man kører et cykel cross-løb. De der to timer bliver pludselig til én time, og så bliver intensiteten endnu højere. Det er ligesom essensen i det for mig - at det hele spiller.”

Og hvordan adskiller disciplinerne sig i øvrigt fra hinanden?

”De adskiller sig også på andre punkter, for eksempel ved at du må skifte udstyr i cykel cross undervejs i løbet, altså have mere udstyr med. I mountain bike holder man ofte mere fast i den gamle tanke om, at man selv skal udbedre skaderne. Og der er heller ikke samme muligheder, da ruten som regel er længere, og punkterer man, kan det sådan set være lige meget. Man er færdig. I cykel cross er ruten to max tre kilometer lang, og så er depotet altid tæt på. Så her er det igen konkurrencen, som tæller.”

Klar, parat, start!
Er man stadig i tvivl om, hvad man vil prøve af, anbefaler Thomas Bonne, at man i første omgang overvejer, hvad ens temperament er til, altså hvor man oplever ’suset’. Først derefter giver det mening at kalkulere med, hvad ens fysik vil give af fordele og ulemper. Vi er trods alt i Danmark, bemærker han, og alt taget i betragtning, er ruterne i hverken mountain bike eller cykel cross kuperede nok til, at fx vægt gør den store forskel. Særligt for mountain bike, der netop om vinteren er mere motion end konkurrence, og hvor ruterne dermed er mindre vanskelige end om sommeren.

Fysisk set kan alle med andre ord komme til at køre stærkt i terrænet. Både store og små. Og alle får rig lejlighed til at træne deres svage sider.

Vil man forberede sig til de to discipliner, er holdningen hos den tidligere eliterytter ikke overraskende den, at der ikke er nogen genveje: Man må ud i terrænet og prøve sig af. Og da antrit og accelerationer samt tekniske færdigheder er altafgørende i begge discipliner, vil man hurtigt kunne mærke fremgang i terrænet.

Selvom der skal løbes en smule i cykel cross, er strækningerne dog ikke så lange, at egentlig løbetræning er nødvendig - med mindre man er helt uvant med at løbe. Så kan det være en fordel at vænne muskler og led til de anderledes bevægelser, fastslår Thomas Bonne.

’Good-to-know’
På opfordring giver han en håndfuld gode råd, som gælder for begge discipliner - og hvad enten det handler om at komme i gang eller køre konkurrence. De er, at man (1) skal sætte sig godt ind i cyklens geometri og kendetegn samt lægge mærke til, hvordan specialisterne bruger cyklens egenskaber. Og at man (2) selv prøver grænser af og opsøger udfordringerne, når man er ude i terrænet. Man bliver ikke bedre af at køre overforsigtigt.

Stiller man op i løb, er det også et ’must’, at man (3) inden løbets start kører ruten igennem og lægger mærke til dens særpræg, dvs. hvor man kan komme i vanskeligheder og ’tabe’ løbet, eller simpelthen ødelægger cyklen - ligesom man selvfølgelig varmer rigtig grundigt op, for det er ’all out’ lige fra starten. Man kører sig ikke varm på samme måde, som i et landevejsløb - licens eller motion.

Desuden indstiller man sig på, at der (4) ikke er meget tid til at spise og drikke undervejs i løbet, særligt i cykel cross hvor man faktisk slet ikke drikker eller spiser, når først starten er gået. Og sidst men ikke mindst, så (5) husker man varmt overtrækstøj til at smide lige inden start og få hurtigt på igen efter afslutningen - for det er koldt og gælder virkelig om at holde sig varm før og efter løbet. Overtrækstøj og gode handsker er altså ikke noget, man glemmer derhjemme.

Tilbage til starten
For Thomas Bonne selv har det været en vandring fra først at være fascineret af friheden ved mountain biking, ’suset’ ved at ”komme ud i mudderet og køre ned af en stejl skrænt”, og til efterhånden at opleve et anderledes spændende ’rush’ i konkurrence-sammenhæng. Han blev med andre ord ’cykelrytter’, da han begyndte at konkurrere - typisk mod ryttere, som modsat ham allerede var konkurrence-ryttere og også kørte cykel cross, da de kastede sig over løbene i den dengang helt nye terræn-disciplin.

De nye og de garvede ryttere skabte sammen i 1990’erne Danmarks guldalder inden for terræncykling med Henrik Djernis, Jan Østergaard, Lennie Kristensen og Michael Rasmussen som de store navne - også på den internationale scene. Men selv dengang var cykel cross langtfra så populært, som MTB er i dag. 

Nu er Thomas Bonne imidlertid på vej ’tilbage til rødderne’ og til den legende tilgang, han i sin tid fandt så stor glæde i. Da han startede med at køre mountain bike - før konkurrence-elementet totalt tog over. Og han anser nu igen sig selv mere som mountain biker end som cykelrytter. 

Artiklen blev første gang bragt på Feltet.dk den 29. november 2010.