To dage efter rygterne om et samarbejde mellem den notoriske dopinglæge, Michele Ferrari og Jakob Fuglsang kom frem, udtaler Fuglsangs arbejdsgiver, Alexander Vinokourov sig nu til L’Equipe.
Annonce
Alexander Vinokourov kan slet ikke se meningen i rygterne om, at Jakob Fuglsang og Alexey Lutsenko skulle have et samarbejde med dopinglægen Michele Ferrari. Den excentriske kasakhstaner mener, at hele problematikken er baseret på nogle absurde rygter.
”Det giver ingen mening. Det hele er baseret på absurde rygter. Vi er ikke blevet kontaktet af CADF, og vi er selvfølgelige villige til at samarbejde, så vi kan finde sandheden,” fortæller Vinokourov i et kort interview med franske L’Equipe.
Alexander Vinokourov var selv kendt som en af Ferraris kunder, da han stadig var aktiv, men OL-vinderen fra 2012 har altid benægtet, at han skulle have udført andet end almindelig træning med italieneren. Vinokourov fik dog som bekendt to års karantæne for bloddoping mellem 2007 og 2009, inden han vendte tilbage til professionel cykling i 2010, hvor han vandt Liege-Bastogne-Liege.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce