Bennett fort\u00e6ller desuden, at han s\u00e6tter pris p\u00e5 at kunne bruge sine bremser, og at han mener, der er andet i cykelsporten end et par sparede watt.\u00a0<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Pogacar-hjælperen er ikke den eneste, der har tilkendegivet sin mening om den nye tendens.
Danske Christopher Juul-Jensen er heller ikke ligefrem fan.
”Jeg kan ikke forstå, hvordan de er i stand til at håndtere en cykel. Flere og flere ryttere gør det for at få så mange watt som muligt, men for mig ligner det bare en flok ryttere, der er kommet tilbage fra et styrt. De kan lige så godt begynde at tage grebene af, fortæller Juul-Jensen til Cyclingweekly.
Debatten startede for alvor i år, da Pelle Bilbao under prologen kunne ses med et yderst smalt styrt og grebene drejet ind. Johansen brugte samme strategi.
Ide Schelling fra Bora - Hansgrohe har også sine greb drejet ind, men i en mindre grad. Han mener, at det er dumt og ovenikøbet også ser dumt ud.
UCI har ikke nogen regler omkring vinklen på grebene. Styret må dog minimum være 350 millimeter bredt, men det kan rytterne altså komme udenom ved at dreje grebene.