Vigtig Ineos-hjælper færdig i Giroen efter styrt
12. maj 2021 20:30Foto: Sirotti
af Mathias Høj

Ineos Grenadiers har mistet sin første rytter i årets Giro d’Italia efter en hæsblæsende finale på 5. etape med styrt.

Annonce

Russiske Pavel Sivakov fra Ineos Grenadiers er færdig i dette års Giro d’Italia efter et styrt i finalen på 5. etape.

 

Det bekræfter holdet på sin Twitter-profil.

 

Holdet skriver, at Sivakov er udgået med en skade i skulderen og derfor ikke kan fortsætte i den italienske Grand Tour.

Se de sidste 5 km af 5. etape af Giro d´Italia

SE ALLE TOUR-ETAPER I FULD LÆNGDE UDEN REKLAMER

 

Styrtet opstod i finalen af onsdagens 5. etape af Giro d’Italia. Her var russeren involveret i et solostyrt, efter han kom op at ride på en holdkammerats baghjul, og det har altså kostet ham den videre deltagelse i løbet.

 

Sivakov er den første rytter, som Ineos Grenadiers mister under dette års Giro d’Italia. Den russiske klatrer var udset til at blive en vigtig hjælperytter for Egan Bernal i bjergene, men det må den colombianske kaptajn nu undvære.

 

Udover Sivakov var flere ryttere en tur i asfalten i den kaotiske finale på 5. etape. Fire kilometer før mål opstod et styrt i feltet, da en rytter kørte ind i en kontrollør ved et helleanlæg og tog andre ryttere med i faldet.

Annonce

 

En af disse ryttere var kaptajnen hos Bahrain-Victorious, Mikel Landa, som var en af de helt store forhåndsfavoritter til den samlede sejr. Spanieren lå og ømmede sig på asfalten efter styrtet, og få minutter senere blev han kørt væk i en ambulance og var dermed ude af Giro d’Italia.

 

AG2Rs Francois Bidard har også måtte give fortabt til skaderne fra styrtet. Ligesom Landa måtte franskmanden udgå af løbet.

 

Ikke nok med det var gårsdagens etapevinder fra UAE Team Emirates, Joe Dombrowski, ligeledes involveret i styrtet. Amerikaneren fik sig dog kæmpet over målstregen, men efter etapen blev han også fragtet til hospitalet for at få foretaget røntgenbilleder.

 

Se den hektiske finale på 5. etape af Giro d’Italia i videoen øverst i artiklen.

 

HUSK, DU KAN SE ALLE ETAPER AF GIRO D’ITALIA EKSKLUSIVT PÅ DISCOVERY+ UDEN REKLAMER

Annonce

INFO
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
Pavel Sivakov
Nyheder
Francois Bidard
Nyheder
AG2R Citroen Team
Nyheder Profil Ryttere Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Canyon SRAM-rytter stryger til tops med sent angreb i Belgien

Landevej

Roglic: Vingegaard bliver afgørende for min Tour

Landevej

Video i artiklenTour de France: Bjergtrøjen

Landevej

Belgier sejrer efter solotogt - Stjernefrø imponerer i debut

Landevej

Danskerhold skifter navn efter ny sponsor

Landevej

Video i artiklenTour de France: Pointtrøjen

Landevej

Eksklusivt interviewRoglic-chef: Den komplette rytter vinder Touren

Landevej

Annonce

ANNONCE