I søndags skrev Kasper Asgreen sig for alvor ind i historiebøgerne, da han vandt Flandern Rundt. Kom tæt på koldingenseren før, under og efter den store monumentsejr i det belgiske.
Annonce
”Det er fantastisk. Det har været mit drømmeløb, siden jeg startede med at cykle, og jeg har altid følt kærlighed til forårsklassikerne," citat Kasper Asgreen.
Asgreen blev i søndags den blot anden dansker til at vinde Flandern Rundt, efter at Rolf Sørensen vandt det tilbage i 1997.
Deceuninck - Quick-Step-mandskabet har siden sejren sammenstykket en video, der giver et indblik i timerne før, under og efter den store triumf i søndags, hvor særligt sportsdirektør Tom Steels og Julian Alaphilippe viser følelsesregistreret frem.
Før løbet fortæller Asgreen om monumentet:
”Flandern er en unik kombination af rå power, der er nødvendig på brostenene, og eksplosiviteten, som du skal bruge på stigningerne. Oveni i det udholdenheden, der ligger i at skulle køre over seks timer på cyklen."
Annonce
”Denne kombination gør det til et utroligt svært løb at vinde, og derfor er Flandern Rundt helt specielt.”
Asgreen havde som bekendt både den rå power, udholdenheden og ikke mindst eksplosiviteten, da han slog Mathieu van der Poel i spurten. Efter sejren sætter Asgreen sig ind i bilen, hvor han sætter et par ord på mentaliteten, han går ind til hvert løb med.
”Når alt kommer til alt, kan jeg kun gøre mit bedste, så jeg bliver aldrig rigtig nervøs. Jeg går altid til løbene med den mentalitet, at ingen vil det mere end mig. Så jeg vil altid gøre mit bedste."
Man fornemmer - selv ovenpå én så stor sejr som Flandern Rundt - fortsat, hvor roligt et gemyt den 26-årige koldingenser er, og hvor ydmygt, han går til tingene.
Hans franske holdkammerat og verdensmester, Julian Alaphilippe, bliver meget rørt over Asgreens sejr, som han også har flere rosende ord tilovers for.
Annonce
”Du (Asgreen) er en stor maskine. Du har en stærk karakter, og du er så stærk på cyklen. I dag arbejdede vi hårdt, og jeg var så stolt af dig, da jeg hørte, at du vandt løbet."
"Det var virkelig et emotionelt øjeblik. Jeg tror, det var én af de øjeblikke, jeg har været mest rørt, fordi du fortjener det så meget," fortæller Alaphilippe afslutningsvis.
SENESTE
Landevej
Landevej
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Landevej
Annonce