Laurens Ten Dam fortsætter med at cykle professionelt, da han har fået en ny kontrakt. Den 37-årige hollænder skal fremover køre for det mandskab, som fortsætter efter BMC Racing Team under firmaet Continuum Sports. Dermed forlader han Team Sunweb.
Annonce
Laurens Ten Dam kommer dermed til at kippe det hollandske flag som den eneste rytter på hos Continuum Sports, da rytteren på nuværende tidspunkt er alene om sin nationalitet. Continuum Sports henter Ten Dam i håbet om at bringe en masse erfaring til mandskabet fra Ten Dam, som har kørt i 16 sæsoner.
“Laurens Ten Dam er en af de mest erfarne ryttere i hele feltet, så han vil være til stor værdi for os, når han kommer i 2019, hvor han primært skal være mentor for unge ryttere. Ten Dam har bevist, at han er en meget værdifuld hjælperytter i en Grand Tour og i etapeløb. Det er denne ydmyghed, som bliver afgørende for at skabe en stærk holddynamik. Vi ser frem til at byde ham velkommen i 2019,” siger Jim Ochowicz i en pressemeddelelse fra mandskabet.
Ten Dam selv fortæller, at han egentlig ikke var på udkig efter et nyt mandskab, men at han overhovedet ikke er bange for at skifte mandskab, såfremt noget andet byder sig til.
”Jeg var egentlig nødvendigvis ikke på udkig efter et nyt mandskab, men jeg er ikke bange for at skifte. Jeg har gjort det et par gange i min karriere og det her var en god mulighed, som præsenterede sig selv. Jeg byder denne chance velkommen, da det er et carte blanche, en ren tavle og et skifte til Continuum Sports med nye mål og muligheder, som giver mere frihed,” siger hovedpersonen selv.
Continuum Sports har en politik om, at de ikke offentliggør længderne på de kontrakter, som de indgår med rytterne. Det er derfor uvist, hvor længe mandskabet har Laurens Ten Dam.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce