Vaughters håber på gode resultater fra Martinez
12. februar 2019 17:34 af Andy PedersenFoto: EF Education First

Daniel Martinez kan gå et stort år i møde hos EF Education First. Holdet har brugt mange kræfter på at udvikle talentet i vinterperioden, og nu håber holdet, at han kan levere.

Daniel Martinez har været kendt som et stort talent siden årene på Wilier Triestina og det har sidenhen ført flere top-10 placeringer med sig i store løb. I år skal han dog tage skridtet videre.

 

Holdets direktør Jonathan Vaughters fortæller nemlig, at mandskabet har arbejdet målrettet på at forbedre specielt enkeltstartsevnerne hos Daniel Martinez, således at han kan udvikle sig yderligere som klassementsrytter. Det har allerede givet pote, da han i starten af måneden blev colombiansk enkeltstartsmester.

 

”Han har et kæmpestort talent. Vi har brugt meget tid, mange penge og mange kræfter denne vinter på at forbedre hans evner på tidskørslen og lidt andet. Jeg synes ikke, at hans udviklende år er bag ham, men han er klar til at køre nu. Bananen er god og gul,” siger Vaughters om Martinez til Cyclingnews.com.

 

Daniel Martinez kommer derfor til at få flere ledende roller i løbet af sæsonen og allerede nu her i Colombia 2.1.

DEL
DELTAG I DEBATTEN