Vasseur: Alaphilippe kan slå Valverde i år
13. februar 2018 18:30 af Christian Lundtoft Nielsen Foto: Sirotti

De franske forventninger til den unge Julian Alaphilippe er store forud for årets ardennerklassikere, hvor franskmanden gang på gang har måttet se sig slået på stregen af rutinerede Alejandro Valverde. 

Den talentfulde franskmand Julian Alaphilippe har allerede vist tegn på god form i år, da han vandt 4. etape af Colombia Oro y Paz. Det har fået de franske forhåbninger om succes i forårets klassikere til at vokse.

 

En enkelt mand har dog de sidste tre år stået i vejen for succes til den talentfulde Quick-Step Floors rytter. Navnet er Alejandro Valverde. I Flèche Wallone måtte Alaphilippe således se sig henvist til andenpladsen i 2015 og i 2016, hvor det også blev til en andenplads i Liège-Bastogne-Liège. Alle gange er han blevet slået af netop den rutinerede Valverde.

 

Den franske sportsdirektør på Cofidis, Cédric Vasseur deltog i går i Eurosport.fr’s ugentlige cykelmagasin ”Bistrot Vélo”, hvor snakken faldt på den kommende duel mellem Alaphilippe og Valverde. Han er ikke i tvivl om, at franskmanden i år har det, der skal til for at detronisere sin spanske overmand.

 

Netop dueller mellem to ryttere er noget, som cykelsporten elsker. Vasseur giver her et nærmere indblik i, hvad forskellen på de to ryttere består af.

 

”Selvfølgelig kan han slå Valverde. Julian er jo på vej opad. Alejandro er kongen, og han har hele erfaringen. Han har igen i år vist, at han ikke har tabt sin styrke. Men jeg tror, at Julian er vokset endnu mere. Alejandro er en stor professionel. Han træner som en gal. Men Julian er en guldklump, han er så talentfuld, og jeg beundrer ham meget. Valverde mestrer sit håndværk perfekt. Det bliver en utroligt tæt duel, og det lover godt for et stort ardenner-år,” udtaler Vasseur til Bistrot Vélo.

 

Han peger på, at den unge franskmand har de perfekte rammer på sit belgiske hold Quick-Step Floors til at udvikle sit store talent.

 

”Det jeg godt kan lide ved Julian, er hans spontanitet. Og at han samtidig er så tilgængelig. Han er en nem dreng at have med at gøre. At være en del af Quick-Step holdet er en klar fordel. Der er bare en vinderkultur på det hold, som passer perfekt,” siger Vasseur, der peger på, at han en dag håber selv at få lov at arbejde med Alaphilippe i fremtiden.

 

Ligesom 25-årige Alaphilippe har vist storform tidligt i 2018 med en etapesejr i Colombia Oro y Paz, så har 37-årige Valverde om muligt været endnu mere stærk fra begyndelsen af sæsonen med stor angrebslyst og offensiv kørsel. Det er således allerede blevet til etapesejr og samlet sejr i Volta a la Comunitat Valenciana samt en andenplads i Vuelta a Murcia.  

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Eenkhoorn efter sejr: Perfekt forarbejde af holdet

LIVE nu: Sikrer Kragh sig en podieplads på kongeetapen i BinckBank Tour?

Moreno Hofland skifter til EF

Talentfuld ung hollænder vinder i Colorado

Adam Toupalik: Dette er min største sejr

Cykelweekend på Lolland-Falster – gode ruter og gastronomi i særklasse

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

Etapen var hårdere end Mohoric forventede

SIDSTE CHANCE: Efterårsspillet starter i morgen - puljen over 6000 kr

Siggaard: Hatten af for Vos

Forudbestil Lars Bak nye bog - og spar 15%

Etapen passede bedre til Mühlbergers holdkammerat

Optakt: EuroEyes Cyclassics (Vattenfall Cyclassic)

Optakt: 7. etape af BinckBank Tour

Dobbelt op for Corendon i Norge

BinckBank Tour-analyse: Spillefuglenes mareridt

Magnus Bak Klaris på podiet i Tour de l’Avenir

Mühlberger vinder i Binckbank Tour – To danskere i top-10

Manzin vandt i Limousin mens Edet vandt samlet

Vos igen stærkest i norsk heldagsregn

Carlos Sastre Classic og Cykelstafetten aflyses

Russisk stjerne: Kører OL 2020 for et andet land

Caja Rural jagter den forløsende etapesejr

Kruijswijk og Bennett fører LottoNL an i Vueltaen

Italiensk banetalent rygtes til Team Sky

Europamester erstatter syg polak i Vueltaen

Colombiansk kaptajn misser Vueltaen

Optakt: 6. etape af BinckBank Tour

Første amerikanske sejr ved polarcirklen

Amerikanske hold dominerer på enkeltstart i Colorado

FREDAG

Ewan om Touren: Ved ikke hvad de tænkte

Vos tager sejren i Mysen

Corts angreb ikke planlagt – ”Hvad laver du her?”

Edet tager fornem sejr i Frankrig

BinckBank Tour-analyse: I morgen var der atter en dag

Tysk spurtsejr på 1. etape af Tour de l’Avenir

Amerikansk sejr i Norge – Fuglsang i offensiven

Enkeltstartsmester fortsætter hos BMC

MAGNUS CORT VINDER UDBRUDSSEJR I BINCKBANK TOUR

Medie: Endnu en rytter forlader Sunweb

Brostensspecialist skifter til Movistar