\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Gruppen fik hurtigt oparbejdet et forspring på tre minutter, men fik aldrig mere snor end det.
I feltet satte Bora-Hansgrohe og UAE Team Emirates sig frem, og de fik hurtigt barberet udbruddets forspring gevaldigt ned.
Efter 85 kilometer var det slut for udbruddet. Det var dog langtfra slut med angrebene. Marc Soler, der kørte sit første løb for UAE Team Emirates, angreb sammen med Luis-Joe Lührs (Bora-Hansgrohe). Det lykkedes dog ikke for duoen at komme væk, og derfor var alt igen samlet.
Med 60 km igen fik en trio et lille hul. Den bestod af Antonio Jesus Soto (Euskaltel-Euskadi), Matthew Holmes (Lotto Soudal) og Jan Bakelants (Intermarché - Wanty - Gobert).
Også en gruppe blev imidlertid hentet. Movistar stod for arbejdet, og det var med god grund. Enric Mas var nemlig næste mand til at forcere. Selv den stærke spanier var dog ikke i stand til at slå hullet.
I stedet blev det Richie Portes overmand fra Willunga Hill 2020, Holmes, der med sit andet angreb kørte sig alene i front med ni kilometer igen. Briten ramte den 2,5 kilometer lange finalestigning 14 sekunder før det reducerede felt, men måtte snart derefter se sig opslugt.
Målbakken endte i et spurtopgør mellem Valverde, McNulty og Vlasov, og det vandt førstnævnte med flere cykellængder.