
Annemiek van Vleuten slutter sin karriere efter 2023-sæsonen, og den afslutning, hun får, kunne ikke være bedre, mener hun.
Annonce
40-årige Annemiek van Vleuten kører næste år sin sidste sæson på det allerhøjeste niveau.
Den hollandske Movistar-rytter vandt VM-titlen i linjeløb i Australien tidligere i år, hvorfor hun næste år kan iklæde sig regnbuestriberne. At køre rundt i lige præcis den trøje er det perfekte punktum for karrieren, siger hun i et interview med Cyclingnews.
"At blive verdensmester og at bære regnbuetrøjen er for mig en bekræftelse på, at det er rigtigt at stoppe efter næste år. Det bliver ikke bedre for mig, så jeg er ikke i tvivl, om at det er rigtigt. Jeg vil nyde det indtil slutningen af næste år," udtaler hun.
”De seneste meldinger er ikke særlig gode” – Radio Tour frygter at B&B Hotels-holdet lukker
På den måde kan man sige, at Van Vleuten går ud fra talemåden "at slutte på toppen", da hun i den grad har været dominerende i 2022. Det har ifølge hende selv faktisk været hendes bedste sæson på cyklen.
"Resultatmæssigt, men også præstationsmæssigt, forbedrede jeg mig i år, fordi jeg havde mine bedste 5, 10 og 20-minutters intervaller i år målt på watt og tid. Jeg er blevet 40, men jeg forbedrer mig stadig med tallene. Det betyder, at mit niveau stadig går op, hvilket er nødvendigt, fordi feltet omkring mig bliver bedre og bedre. Kvaliteten af feltet er højere, og det er sværere at vinde," mener Van Vleuten, der fortsætter med at juble over sin sæson.
"Alle de mål, jeg havde sat mig i år - udover at præstere godt i enkeltstarten ved verdensmesterskaberne - gik i opfyldelse. Det er en utrolig følelse."
Annonce
Hollænderen fremhæver særligt sejren i den gule førertrøje under Tour de France på La Planche de Belles Filles som et højdepunkt i sæsonen udover VM-triumfen.
Van Vleuten vandt i løbet af sæsonen nærmest samtlige store sejre. Tour de France Femmes, Giro d'Italia Donne og La Vuelta endte alle med hende øverst på podiet, mens hun også vandt Liége-Bastogne-Liége, Omloop Het Niewsblad og blev nummer to i Fleche Wallone, Flandern Rundt og Strade Bianche.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce