Det blev uhyggeligt tæt i den afgørende massespurt ved Omloop van het Houtland Lichtervelde, hvor Vital Concept-rytteren Jonas van Genechten på et hængende hår kørte første over målstregen. Den 32-årige belgier var efter målstregen meget usikker på sejren.
Annonce
Der skulle målfoto til at afgøre vinderen af årets udgave af det belgiske endagsløb Omloop van het Lichtervelde, og billederne viste at Genechtens forhjul var en knivspids længere fremme end Lotto Soudals Jasper De Buyst på andenpladsen.
Men inden den tætte afgørelse havde Vital Concept Tanguy Turgis med i løbets etableret udbrud. Holdet var dermed frataget ansvaret for føringsarbejdet i feltet i første omgang, men da Turgis blev hentet med små ti kilometer igen, var der, ifølge Genechten, pres på skuldrene.
”Med i mente at Tanguy var i udbruddet, gjorde mig lettet. Jeg gjorde, hvad jeg skulle for at sænke farten i feltet, men da Turgis faldte tilbage til feltet med ti kilometer igen, lå en stor del af presset på mine skuldre. Det gav mig tid til at blive reorganiseret og drengene gjorde et fantastisk stykke arbejde,” siger Genechten.
Opløbsstrækning i Lichtervelde var brostensbelagt, hvorfor finalen fik lidt ekstra ”kant”. Med få hundrede meter igen var Genechten bange for at blive lukket inde, og på målstregen gjorde rystelserne fra de ujævne brosten det svært for Vital Concept-rytteren at vide sig sikker på sejren.
”Mens jeg sad på hjul af De Buyst, var jeg bange for at blive lukket inde. Jeg så, at jeg var den hurtigste, men på vej over målstregen vidste jeg ikke, om jeg havde vundet. Jeg kastede min cykel frem, men med rystelserne fra brostenene, var jeg i tvivl om sejren,” fastslår Vital Concept-rytteren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce