Tosh Van der Sande er ikke skuffet efter sin tredjeplads på 14. etape af Vuelta a España, Sam Bennett kørte simpelthen bare hurtigere.
Annonce
Tosh Van der Sande måtte se sig slået i spurten på 14. etape af Vueltaen. Lotto Soudal-rytteren er dog ikke utilfreds med sin kørsel.
”Jeg synes min acceleration var virkelig god, men på de sidste 300 meter overhalede Bennett mig, han var den stærkeste, igen slået af den stærkeste, så intet af sige,” siger Tosh Van der Sande til Eurosport.
Den belgiske rytter har flere gange kørt med om etapesejren i Vueltaen. Foruden tredjepladsen i går, så var han en del af det vindende udbrud på ottende etape, hvor han også fik spurtet sig til en tredjeplads. Ydermere opnåede han en sjetteplads på 12. etape. Den belgiske rytter var tæt på i går, men det blev ikke til sejr.
”Jeg gjorde mit bedste, når man bliver slået på den her måde, så synes jeg ikke man kan være skuffet,” siger Van der Sande til Eurosport.
Tosh Van der Sande fik sæsonens eneste sejr, da han vandt femte etape i Tour de Wallonie, hans første sejr siden 2016.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce