Dagen efter de nationale mesterskaber i cykel cross skulle der tages revanche i den belgiske by Otegem. Med den nykårede belgiske mester Wout van Aert på træningslejr i Spanien blev det istedet til sejr for den nykårede hollandske mester Mathieu van der Poel.
Annonce
Traditionelt er løbet i den belgiske by Otegem en mulighed for de belgiske crossryttere for at tage revanche for et eventuelt dårligt belgisk mesterskab. Det var dog ikke muligt for belgierne at tage revanche over deres egen mester, da van Aert straks efter det belgiske mesterskab tog til Spanien for at forberede sig til VM.
Istedet for en belgisk revanche blev det til en ensidig hollandsk affære, da den forsvarende verdensmester Van der Poel hurtigt tog teten. Omgang for omgang udbyggede han føringen og holdte resten af rytterne bag sig.
Michael Vanthourenhout, der blev nummer fire ved de belgiske mesterskaber, kørte næsten hele løbet på andenpladsen og endte også på den placering. Kampen om tredjepladsen blev mellem Sven Nys, Kevin Pauwels, Klaas Vanternout og Tim Merlier, og efter lidt kamp kom Pauwels væk på et kontrastød og blev på denne placering. Sven Nys vristede sig på andensidste omgang fri og tog sig af fjerdepladsen.
Resultat af crossløbet i Otegem
1. Mathieu van der Poel 1.03.53
2. Michael Vanthourenhout 0.31
3. Kevin Pauwels 0.39
4. Sven Nys 1.02
5. Klaas Vantornout 1.21
6. Tim Merlier 1.30
7. David van der Poel 1.35
8. Rob Peeters 1.36
9. Dieter Vanthourenhout 1.57
10. Jim Aernouts 2.08
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce