Den 24-årige verdensmester viste endnu en gang klassen, da han sejrede i Zilvermeercross
Annonce
I dag skulle der køres Zilvermeercross i belgiske Mol, og her var Mathieu van der Poel megafavorit, da flere af de andre store navne manglede. Den hollandske stjerne svigtede heller ikke, og han tog derfor sejren for anden dag i træk.
Fra start af var det Thijs Aerts, der tog teten og forcerede, hvilket skabte en seksmandsgruppe bestående af Jim Aernouts, Wietse Bosmans, Tom Meeusen, David van der Poel og Mathieu van der Poel. Der var dog meget uro i gruppen, og det lykkedes for David van der Poel at komme væk.
Hollænderen fik dog ikke lov til at ligge alene i front længe, da hans bror, Mathieu, sprintede op til ham. De to Van der Poel-brødre fortsatte sammen, og Mathieu sørgede for, at farten var lav nok til, at David kunne følge med.
Den mere ukendte Van der Poel-bror havde dog ikke de bedste ben, hvilket betød, at forfølgerne kom tættere på. Derfor blev Mathieu van der Poel nødt til at køre alene, men verdensmesteren styrtede på et sandstykke, og derfor kom David van der Poel, Thijs Aerts og Tom Meeusen tilbage.
Mathieu van der Poel satte dog hurtigt farten op igen, og han satte sin følgesvende. Dermed kunne han køre hjem til endnu en sejr, mens Meeusen tog andenpladsen foran David van der Poel.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce