Det så slemt ud, da Mathieu van der Poel i dagens Nokere Koerse styrtede i høj fart nær afslutningen, og mange så til med bekymrede miner, da hollænderen måtte hentes af en ambulance. Van der Poel er dog sluppet uden voldsomme skader.
Annonce
Mathieu van der Poel brækkede ikke noget i sit voldsomme styrt i Nokere Koerse.
Van der Poel ramte jorden hårdt, da et stort styrt indtraf på de afsluttende meter af Nokere Koerse, og lå efterfølgende stille i længere tid, inden han blev hentet af en ambulance. Nu melder Corendon-Circus dog heldigvis, at hollænderen ikke har brækket noget.
”Nokere Koerse gik helt galt for vores hold (Corendon-Circus, red.) i finalen. Mathieu van der Poel havde et grimt styrt på de sidste hundrede meter, hvorefter han blev kørt på hospitalet. Heldigvis blev ingen brud fundet, kun slag og hudafskrabninger. Uden uforudsete omstændigheder kan Mathieu (van der Poel, red.) færdiggøre sit landevejsprogram som planlagt,” skriver Corendon-Circus.
Nokere Koerse var sæsonens første klassiker for Van der Poel, der kan se frem til at skulle køre Gent-Wevelgem, Dwars Door Vlaanderen, Flandern-Rundt og Amstel Gold Race i de kommende uger.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce