Alpecin-Fenix, som blandt andre har superstjernen Mathieu van der Poel og danske Lasse Norman Hansen i truppen, er blevet inviteret til samtlige af de store italienske endagsløb i 2020. Det bekræftede RCS Sport i går.
Annonce
RCS Sport bekræftede i går holdene til organisationens løb, som blandt andre inkluderer Giro d´Italia, Strade Bianche, Milano-Sanremo, Il Lombardia og Tirreno-Adriatico, og her var der gode nyheder til Alpecin-Fenix og Mathieu van der Poel.
Hollænderens mandskab, som allerede var blevet bekræftet til Tirreno-Adriatico, er nemlig nu også blevet inviteret til både Strade Bianche, Milano-Sanremo og Il Lombardia samt Milano-Torino og Gran Piemonte.
De ovenstående endagsløb køres alle mellem den 1. og 15. august startende med Strade Bianche. Dernæst forventes van der Poel at køre Tirreno-Adriatico fra den 7. til den 13. september som forberedelse til VM den 27. september og derefter brostensløbene i oktober.
RCS Sport annoncerede de respektive wildcards tilbage i januar, men den nye løbskalender har betydet, at disse blev annulleret.
Dette har dog ikke haft betydning for udtagelserne til Giro d´Italia, hvor Androni Giocattoli-Sidermec, Bardiani-CSF-Faizané og Vini Zabú-KTM fortsat er på startlisten foruden de 19 WorldTour-mandskaber.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce