Van der Poel: Min bedste dag i sæsonen
04. januar 2021 13:00
af Frederik Holst Pedersen

Mathieu Van der Poel har startet året ud som lyn og torden. På årets tredje dag kunne han vinde sit tredje løb, da han i suveræn stil sejrede i World Cuppen i Hulst. Hollænderen udtaler da også, at det var hans bedste løb i sæsonen indtil videre og, at den nu står på træningslejr.

Annonce

Mathieu Van der Poel kørte i går i mål over halvandet minut foran nummer to, Wout Van Aert ved World Cuppen i Hulst.

 

Hollænderen viste sig allerede helt fra start i løbet som dagens stærkeste rytter og efter få omgange var han alene i front. Verdensmesteren udtalte efter løbet, at han straks kunne mærke, at han havde gode ben.

 

”Jeg havde min bedste dag indtil videre i denne sæson. Jeg kunne straks mærke, at jeg havde gode ben på ruten og jeg kan kun være tilfreds efter i dag. Jeg havde en god dag, jeg havde god fart og det var bare en god eftermiddag,” siger Van der Poel efter løbet.

Cykelcross-special med Sebastian Fini

KØB ADGANG: SE ALLE DE STØRSTE CYKELLØB PÅ

 

Van der Poel startede løbet ud med at placere sig i anden position i hjulet på Toon Aerts, der satte en god fart. Da Aerts ikke længere kunne holde farten, fortsatte Van der Poel ufortrødent og kørte de sidste otte omgange af løbet i ensom majestæt i front.

 

Efter et tætpakket jule- og nytårsprogram står den ny på træningslejr for verdensmesteren og her skaber Covid-19 problemer.

 

”Det er lidt svært at finde ud af reglerne, så det skal vi undersøge til bunds. Vi har endnu ikke et svar på om, der er separate karantæneregler for atleter. Når vi finder ud af det, så ved vi om det er en mulighed at tage til Spanien,” siger Van der Poel.

Annonce

 

Gårsdagens løb i Hulst blev kørt i hollænderens hjemland og efterfølgende var verdensmesteren glad for at kunne afslutte sin første del af sæsonen med en sejr i hjemlandet.

 

”Der er ikke mange løb i Holland i år, så det er fedt at vinde her. Jeg følte mig meget stærk i dag og det er en ideel måde at slutte første del af sæsonen af på,” slutter verdensmesteren.

 

Annonce

INFO
Mathieu Van der Poel
Nyheder Profil Resultater Statistik
World Cup - Cross
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenLIVE nu: Fortsætter Honoré og Cort den danske klassikersucces?

Landevej

Video i artiklenOptakt: Brabantse Pijl

Landevej

Video i artiklenSe højdepunkter fra 1. etape af Valencia Rundt

Video

Video i artiklenStyrt og solohug i regnen – se de sidste 5 km fra Valencia

Video

Styrtende australier begår regnvådt Valenciana-kup

Landevej

Video i artiklenInterview med Michael Matthews før Brabantse Pijl

Video

Video i artiklenInterview med Greg van Avermaet før Brabantse Pijl

Video

Annonce