
Mathieu van der Poel og Wout van Aert blev nummer et og to ved dagens World Cup-løb i Antwerpen.
Annonce
Mathieu van der Poel trak sig sejrrigt ud af cross-sæsonens første møde med Wout van Aert, da han sejrede ved dagens World Cup-løb i Antwerp.
Allerede på anden omgang kørte hollænderen fra sine konkurrenter, hvorfor han kunne fortsætte solo hele vejen til mål.
Bag ham formåede Wout van Aert at køre sig ind på andenpladsen i sin sæsondebut på cross-scenen, og Van der Poel forventer derfor, at hans belgiske rival kun bliver stærkere i løbet af de næste uger.
Det fortæller Alpecin-rytteren efter løbet ifølge WielerFlits.
“Det (hans egen præstation, red.) kan altid blive bedre og det vil også være nødvendigt, fordi Wout var stærk med det samme, og han vil være endnu bedre inden jul. Det bliver dueller,” siger Van der Poel med henvisning til de kommende cross-løb i december.
Dagens sejr kommer dagen efter Van der Poel styrtede og slog sin skulder og sit knæ ved gårsdagens Superprestige-afdeling i Boom. På trods af mindre gener følte han sig dog godt kørende gennem hele løbet.
Annonce
“Jeg havde en smule problemer (med knæ og skulder, red.) Det var hårdt at køre alene, men jeg synes, at jeg gjorde alt rigtigt. Jeg husker ingen fejl undervejs. Det var et godt løb og jeg havde det godt. Jeg var i stand til at lave et hul og holde det,” siger den 27-årige hollænder.
Nu venter der Van der Poel en træningslejr i Spanien inden han igen skal i aktion ved World Cuppen i Val di Sole den 17. december.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce