I starten af anden omgang lagde Iserbyt pres p\u00e5, og fik sl\u00e5et et hul til van der Poel. Hermans blev yderligere distanceret, og var et par sekunder bag van der Poel. Van der Poel fik dog hurtigt stabiliseret situationen og hentede Iserbyt.<\/p>","
Resten af omgangen lignede Iserbyt og van der Poel de to st\u00e6rkeste, hvor Iserbyt ind i mellem fik et lille hul, som van der Poel s\u00e5 lukkede. De to var t\u00e6t efterfulgt af Michael Vanthourenhout (Belgien) og Quinten Hermans.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Da rytterne kørte ind på tredje omgang, var van der Poel og Iserbyt forrest, et sekund efter kom Vanthourenhout og Hermans, to sekunder efter dem krydsede en større gruppe, ført an af Tom Pidcock (Storbritannien), stregen. Løbet var fuldstændig åbent på dette tidspunkt.
Under tredje omgang blev der en større gruppe samlet foran, bestående af Mathieu van der Poel og de tre stærke belgiere. I det sving, som van der Poel havde angrebet i tidligere, skruede han igen op for tempoet, for at komme af med sine belgiske følgesvende. Gruppen gik i stykker, og van der Poel fik slået sig et lille hul.
Da rytterne kørte ind på fjerde omgang, lå van der Poel i front, to sekunder efter var Eli iserbyt, og fire sekunder efter lå Michael Vanthourenhout.
Belgierne samarbejder
På fjerde omgang var Iserbyt og van der Poel igen alene i front, med et lille hul ned til Vanthourenhout, der lejlighedsvist fik kontakt, de tre var tæt efterfulgt af Hermans. Bagved kæmpede Tom Pidcock og Toon Aerts om femtepladsen.
På et fladt stykke forcerede Iserbyt, Vanthourenhout blev distanceret en smule, men lykkedes ikke med at få et hul til van der Poel. Vanthourenhout kom tilbage, og angreb umiddelbart efter.
Iserbyt og Vanthourenhout kørte altså på skift, og forsøgte at udnytte deres overtal mod van der Poel, der ikke var så suveræn, som vi så ham sidste år. Vanthourenhout lå nu forrest, tæt efterfulgt af van der Poel og Iserbyt. Iserbyt lagde sig foran van der Poel, og bakkede af for at ødelægge holænderens momentum, belgierne samarbejde tydeligvis godt, bedre end man normalt ser det i cykelcross.
Da rytterne krydsede stregen, og kørte ind på sjette omgang, havde belgierne fået skabt samling oppe foran.
Iserbyt, Vanthourenhout og van der Poel kom først forbi stregen, men Hermans og Toon Aerts var lige efter, og der var samling umiddelbart efter. Van der Poel var fuldstændig omringet af belgiere. Vanthourenhout angreb kort efter, og van der Poel var tvunget til at lukke.
Der var igen samlet en større gruppe. I svinget som van der Poel havde forsøgt at udnytte før, angreb han igen. Gruppen gik i stykker, men van der Poel kom ikke af med Iserbyt, der sad lige i hans hjul med det samme.
Da rytterne kørte ind på sidste omgang, var Van der Poel og Iserbyt forrest, men de var tæt efterfulgt af Vanthourenhout, og Laurens Sweeck (Belgien).
Van der Poel angriber Iserbyt
På sidste omgang skruede van der Poel voldsomt op for farten, og fik skabt små huller, som Iserbyt hele tiden skulle lukke, hvor han til sidst ikke kunne gøre det. I mellemtiden havde Laurens Sweeck kørt sig op i tredjeposition, men det var tydeligt at enten van der Poel eller Iserbyt ville vinde årets EM.
Van der Poel fik stille og roligt kørt sit forspring op på et par sekunder, og det lignede at van der Poel ville vinde, men så trådte van der Poel ud af den ene pedal, og Iserbyt spurtede for at lukke hullet, hvilket betød Iserbyt næsten fik kontakt igen.
Det var dog ikke nok, og van der Poel genvandt EM foran Iserbyt i et tæt og dramatisk løb. Laurens Sweenk rundede podiet af.