Van der Poel er tilbage på cyklen, og den rygskade, han pådrog sig under OL i Tokyo, er i bedring, fortæller sportsdirektør Christoph Roodhooft.
Annonce
Efter sit styrt ved OL i mountainbike har Mathieu van der Poel bøvlet med brok i ryggen, der har holdt ham af cyklen. Hans sportsdirektør, Christoph Roodhooft, fortæller nu til Wielerflitz, at multitalentet er i bedring, og han håber, at han kan nå at ramme topformen inden VM i Flandern senere på måneden.
”I august havde han perioder med konstante smerter i lænden hele dagen. Det er slut. Han laver intensive øvelser med fysioterapeut David Bombeke. Hans ryg giver ham mulighed for at cykle igen. I løbet af de sidste par dage har Mathieu cyklet i op til fire timer om dagen. Det er håbefuldt, at der er væsentlige forbedringer,” udtaler sportsdirektøren til Wielerflitz.
Allerede på søndag får Van der Poel comeback på landevejen, når han skal køre Antwerp Port Epic.
To uge efter comebacket er der VM i Flandern, og starten på linjeløbet er i netop Antwerpen. Van der Poel har ikke kørt på landevejen, siden han udgik af Tour de France inden niende etape. Og netop det forstående VM har hollænderen længe haft sat et stort kryds ud for.
”Selvom Mathieu gør det klart, at han vil gøre alt, hvad han kan for at konkurrere ved VM, vil vi ikke love noget. Han er muligvis en hollænder, men for ham er dette også et VM i sit eget land. Det vil han ikke bare lade være,” afslutter sportsdirektøren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce