\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
En større gruppe med blandt andre Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) kørte efter dem, men Jumbo-Visma satte samtidig pres på, så der blev skabt samling omkring feltet.
Laurens De Plus’ (Jumbo-Visma) føring reducerede feltet til kun 25 mand i den forreste gruppe med 43 kilometer tilbage af løbet.
Flere ryttere kom tilbage til den forreste gruppe og der blev skabt samling igen, mens Jan Polanc (UAE-Team Emirates) angreb og kørte op til Charles-Étienne Chrétien fra det oprindelige udbrud. Nicolas Zukowsky lå nu alene i fronten og var den sidste overlevende fra udbruddet.
Daryl Impey (Mitchelton-Scott) og Sep Vanmarke (EF Education First) så også deres snit til at køre væk fra feltet og fik hurtigt kontakt til Polanc og Chretien. Canadieren blev hurtigt sat og Impey, Vanmarke og Polanc forsatte alene.
I feltet var det Kasper Asgreen, der førte for Deceuninck-Quick-Step, mens Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) angreb og lukkede hullet op til gruppen med Vanmarke.
Lotto-Soudal fik dog lukket hullet op til gruppen og der opstod stilstand i feltet, hvilket Nathan Earle (Israel Cycling Academy) udnyttede til at snige sig afsted.
Nicolas Zukowsky blev efter lang dag i front hentet af feltet, og Jonas Gregaard (Astana) lykkedes med at stikke afsted. Kort efter forsøgte flere ryttere sig, men ingen fik skabt hullet. Med 11 kilometer tilbage af løbet blev Nathan Earle ligeligledes hentet og cykelløbet kunne begynde igen. CCC havde sat tempo på og det kostede for den ærgerrige canadier.
AG2R sætter pres på
Nans Peters (Ag2R-La Mondiale) var den næste til at forsøge sig, og han fik løsrevet sig fra feltet.
Michael Woods (EF-Education) lukkede op til Peters, og en mindre gruppe på 25 ryttere formåede at slå hullet. Bland andre Enric Mas (Deceuninck-Quick-Step), Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) og Greg Van Avermaet (CCC), Peter Sagan (Bora-Hansgrohe), Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quick-Step), Michael Valgren (Dimension Data) og Tim Wellens (Lotto Soudal) sad med.
Ag2R-La Mondiale var i hopla og Benoit Cosnefroy slog hullet med otte kilometer.
Tim Wellens kørte derefter fra gruppen med Enric Mas på hjul.
Bag dem satte Bauke Mollema pres på i gruppen. Wellens gav alt, hvad han havde i jagten på franskmanden i front. Kort efter blev der dog samling i gruppen bag AG2R-rytteren.
I mellemtiden havde Cosnefroy et spinkelt forspring på 13 sekunder.
Julian Alaphilippe lukkede hullet op til Cosnefroy, og de to sad forrest med to kilometer tilbage af løbet. Peter Sagan førte an i den reducerede gruppe bagved, og det lykkedes lige akkurat at hente duoen i front.
Benoit Cosnefroy åbnede spurten, og Alaphilippe lignede en sikker vinder. Han havde dog ikke helt timet spurten, som han skulle, hvilket åbnede muligheden for Diego Ulissi (UAE-Team Emirates) der spurtede forbi franskmanden. På de allersidste meter lykkedes det dog Greg Van Avermaet at passere Ulissi og belgieren vandt dermed foran Ulissi og Ivan Garcia Cortina (Bahrain-Merida).
Bedste danske resultat blev Michael Valgren, der spurtede sig til en femteplads.