Den olympiske mester Greg Van Avermaet sigter stadig efter OL som mål i en cykelsæson, som på mange måder er præget af aflysninger og begræsninger.
Annonce
CCC Teams 34-årige Greg Van Avermaet gør sig klar til at erobre OL til sommer, som kan ende med at blive hans første helt store mål i denne sæson, hvor forårsklassikerne som bekendt ikke bliver til noget på denne side af sommeren.
”Jeg tror, at det kunne blive ét af mine mål. Vi håber, at OL ender med at kunne afholdes alligevel. Vi må dog bare se, hvordan det går. Generelt er vi mentalt nødt til at indstille os på, at tingene er, som de er,” siger Greg Van Avermaet til Sporza.be.
Dog har han ikke afskrevet at køre efter klassikerne endnu. Såfremt brostensklassikerne kan finde en ny plads i UCI-kalenderen i efteråret, kunne noget tyde på, at CCC-generalen er klar til at give den et skud.
”Det vil være ret fedt, hvis nogle af klassikerne kunne køres i efteråret. Der er stadig masser af plads i kalenderen. Det kunne være sjovt, og jeg synes, at det ellers ville være en misset mulighed,” siger han.
Greg Van Avermaet vandt OL i 2016, ligesom han tidligere har vundet Omloop Het Nieuwsblad to gange og Paris-Roubaix, Gent-Wevelgem og E3-Harelbeke en enkelt gang hver.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce