\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
“Vi skal jo køre den etape, jeg vandt, der kører vi samme stigning (tredje etape sidste år, red.). Så den er skrevet på kortet. Og så bliver det fedt at køre den samme sidste stigning, som vi kørte sidste år (på fjerde etape, red.),” lyder det fra Uttrup med ønsket om gode ben.
Holdet får forstærkning af Marta Cavalli, der har vist storform, senest i Itzulia Women, hvor hun blev nummer fire samlet. Derfor kan Uttrup ikke fastslå, om hun selv skal køre klassement.
“Det ved jeg faktisk ikke endnu. Jeg tror lidt, vi må tage det dag for dag. Heldigvis får vi forstærkning og Marta kommer ned og kører. Det kan snildt være hun er bedre kørende end mig for tiden. Så det kan godt være, at vi kører for hende (i klassementet, red.), det må tiden vise,” lyder det fra danskeren.
Sidste år sluttede Uttrup på sjettepladsen sammenlagt.
Vuelta Burgos Feminina starter i morgen og kan ses på Discovery+, som lige nu kører et særligt tilbud.