\n\t\t\t\t\t\t\t\t
Radio Tour vender ny tendens: Det er fascinerende<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
Løbsreferat
Det var et stærk kvindefelt, som lørdag formiddag kørte ud på ruten til Giro dell’Emilia, Navne som Cecilie Uttrup Ludwig, Liane Lippert, Juliette Labous og Silvia Persico stod blandt favoritterne, som skulle kæmpe om sejren op ad den afsluttende mur i San Luca.
Fra starten af løbet, ville mange ryttere i udbrud, men det var ikke så ligetil og der endte med at være gået over halvdelen af løbets 104 kilometer, før Sophie Wright (Fenix-Deceuninck) slap afsted som ene kvinde.
Wright fik lov til at sidde alene ude foran, men fik aldrig opbygget sig et større forspring og da feltet bevægede sig ind i den bakkede finale, hvor de for første af to gange over San Luca stigningen med lidt over 10 kilometer til mål, blev hun hentet.
I mellemtiden var en af løbets favoritter Elisa Balsamo styrtet og udgik. Lidl-Trek kunne dog oplyse på twitter, at hun selv var kørt til holdbussen og var relativt okay.
Afsluttende omgange
Op ad første passage af San Luca stigningen tog først UAE Team ADQ ansvar i feltet og satte et hårdt tempo inden Uttrup og hendes FDJ-hold tog over. De skabte en førergruppe på lidt over 10 kvinder.
Her sad flere af forhåndsfavoritterne som Uttrup, Lippert, Labous og Gaia Realini. Uttrup havde også sine to holdkammerater Évita Muzic og Marta Cavalli i den lille favoritgruppe
Anden og sidste gang op ad stigningen i San Luca angreb Uttrup Ludwig tidligt på stigningen. Det kunne ingen af de andre favoritter gøre noget ved. Hendes holdkammerat Cavalli var tættest på og tog sig også af andenpladsen foran Labous, Realini, Ane Santesteban og Lippert.