Danskeren sluttede trods en punktering på en femteplads i Strade Bianche.
Annonce
Cecilie Uttrup Ludwig fik gjort god brug af sine Bigla Pro Cycling-holdkammerater i løbet af Strande Bianche. Hun punkterede undervejs og endte med at sidde halvandet minut efter feltet. Heldigvis havde hun Mikayla Harvey og Elise Chabbey med sig, og de hjalp danskeren tilbage, mens Leah Thomas forhindrede konkurrenterne i at køre væk fremme i feltet.
”Vi udviste virkelig godt teamwork i dag. Mine holdkammerater var alle klar til at støtte mig, især da jeg havde en punktering. Mikayla og Elise hjalp mig med at lukke hullet til feltet, alt imens Leah arbejdede for at neutralisere flere angreb i feltet,” fortæller Uttrup Ludwig i en pressemeddelelse.
Danskeren fik i finalen kørt en femteplads hjem, hvilket er Bigla Pro Cyclings bedste resultat i sæsonen indtil videre, hvor holdet stadig har deres første sejr til gode. Efter den stærke holdpræstation i Strade Bianche føler Uttrup Ludwig selv, at dette blot må være et spørgsmål om tid.
”Jeg var uheldig i dag, men sådan er cykelløb, og det er der ikke noget at gøre noget ved. I dag så vi, at vores hold er stærkt, og at vi er i stand til at arbejde godt sammen. Vores hårde arbejde skal nok blive belønnet i løbet af denne sæson,” slutter Uttrup Ludwig.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce