\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
De fem lykkeriddere kørte ind på Koppenberg som de første. Honsinger kunne ikke følge med sine udbrudskolleger og blev sat. Samtidig var feltet splittet i atomer.
Hen mod finalen var der adskillige angrebsforsøg, men det var Christine Majerus, Brodie Chapman, Camilla Alessio, Kasia Niewiadoma, Anna Henderson, Arlenis Sierra, Marlen Reusser, Marit Raaijmarkers og Sofia Bertizzolo, som skabte udbruddet.
Finalen
Majerus førte frontgruppen ind på Oude Kwaremont med 20 kilometer til mål. Her lykkedes det Reusser og Chapman at få et hul til resten af udbryderne, men på vejen hen til Paterberg blev de atter hentet.
På Paterberg fik Annemiek van Vleuten, Lotte Kopecky og Marlen Reusser et hul til de øvrige ryttere i front. Men igen kom der ryttere op bagfra efter stigningen.
En af de ryttere, som kom op bagfra, var Chantal van den Broek Blaak. Hollænderen skulle ikke bruge lang tid på at trække luft ind. Hun angreb, kort tid efter hun var kommet op, og hun fik Van Vleuten og Kopecky med på hjul.
Trioen formåede at holde forfølgerne bag sig, og derfor skulle det hele afgøres i en tremandsspurt. Her var der aldrig tvivl om, hvem der vil vinde. Lotte Kopecky var suveræn i spurten og kunne dermed tage sejren foran Van Vleuten og Van den Broek Blaak.