Juniordanmarksmesteren Tobias Lund Andresen høstede endnu en triumf på de schweiziske landeveje, da han vandt 3. etape af ungdomsløbet GP Rüebiland søndag formiddag.
Annonce
NPV - Carl Ras Roskildes Tobias Lund Andresen fortsatte sin imponerende sejrsstime, da han i dag vandt sidste etape af det schweiziske ungdomsløb GP Rüebiland.
Juniordanmarksmesteren var hurtigst i den afsluttende, reduceret spurt og tog dermed sin ottende sejr på bare 14 dage. Med etapesejren sikrede han sig også sejren i løbets pointkonkurrence.
Ukrainske Andrii Ponomar løb med den samlede sejr i løbet, mens det danske juniorhold ABC Juniors Adam Holm Jørgensen sluttede på en samlet tredjeplads.
Etapereferat
Dagens etape var kongetapen i GP Rüebiland og bød på lidt over 100 kilometer med start og mål i Sulz. Feltet skulle ud på fire kuperede omgang nær Sulz, som havde to indlagte stigning på mellem én til to kilometer med syv procent i snit.
Undervejs på etapen kom et udbrud på små 20 ryttere afsted, og her sad Lund sammen med blandt andre holdkammeraten og den nykårede junioreuropamester Kasper Andersen samt landsmanden Emil Schandorff Iwersen, der stillede til start for det danske juniorlandshold.
Det store udbrud blev frem mod finalen reduceret til en frontgruppe på syv ryttere, hvor Lund, Andersen og Iwersen stadig sad med. På de sidste kilometer stod det klart, at vinderen skulle findes i en spurt blandt rytterne i frontgruppen. Her viste Lund sin store styrke og var hurtigst på målstregen, hvorfor han løb med etapesejren.
Dermed afsluttede juniordanmarksmesteren det schweiziske ungdomsløb med to etapesejre og pointtrøjen, da han også vandt den første af lørdagens to halvetaper.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce