Rigoberto Uran er endnu ikke tilbage på en cykel efter sit alvorlige styrt i Vuelta a España, og noget tyder på, at det kan komme til at påvirke den kommende sæson for Uran.
Annonce
Det så alvorligt ud, da Rigoberto Uran røg i asfalten tilbage tidligere på sæsonen, hvor han var en del af EF Education Firsts hold til Vuelta a España. En del brud førte til, at han måtte opereres, og operationerne førte til komplikationer, som han stadig har besvær med.
I forbindelse med Giro de Rigo i Colombia, som han selv står for at arrangere, har det derfor ikke været muligt for ham at komme på cyklen endnu. Det håber han kommer til at ske indenfor den næste måneds tid, hvorefter formen igen skal bygges på.
”Min helingsproces går meget langsom. Det gør den både på grund af skaderne, men også fordi det er svært at komme sig, når man er i trediverne. Jeg har endnu ikke været på en cykel endnu, men jeg håber, at jeg kan komme til det igen i december. Så kan jeg træne frem mod den næste sæson,” siger Uran til AS Colombia ifølge Wielerflits.nl.
Rigoberto Uran er på nuværende tidspunkt 32 år og har kontrakt med EF Education First til og med den næste sæson.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce