Den norske holdchef for Uno-X, Jens Haugland, var ovenud lykkelig efter dagens guldmedalje til Søren Wærenskjold.
Annonce
Med to verdensmestre på to dage har det været et par vilde dage for norsk cykling, og dermed også for Norges største cykelhold, Uno-X Pro Cycling Team.
"Det er en helt utrolig dag for norsk cykling igen, efter at Tobias vandt i går. VM er noget helt specielt med den ikoniske regnbuetrøje," udtaler holdchefen, Jens Haugland, til Feltet.dk.
Søren Wærenskjold, der her til morgen vandt U23-herrenes enkeltstart, kører for Uno-X, der også har en del danskere på kontrakt.
"Vi må hylde Carl-Frederik Bévort, der kører en meget solid enkeltstart, så det har været en fantastisk dag. Det betyder meget for os som hold," siger Haugland om danske Bévort, der blev nummer seks på enkeltstarten, og til daglig kører for Uno-X' udviklingshold.
Uno-X har et stort fokus på udvikling af unge ryttere, og det har givet de store mesterskaber.
"Så må jeg også sige at det er ganske vildt, at vi har vundet de to sidste U23-mesterskaber, med en dansker (Johan Price-Pejtersen, der vandt sidste år som UnoX-rytter, red.) og en nordmand på samme cykel. Det er en stor dag," lød det afsluttende fra en meget glad Jens Haugland.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce