
Norske Fredrik Dversnes hentede sin første professionelle sejr, da han overgik formstærke Kevin Vauquelin i finalen af La Route Adelie de Vitre.
Annonce
Uno-X sikrede sæsonens tredje sejr i La Route Adelie de Vitre, da Fredrik Dversnes var stærkest i det regnvåde franske løb.
Undervejs fik han hjælp fra danskerne Lasse Norman Leth, Niklas Larsen og Marcus Sander Hansen.
Kevin Vauqelin blev toer, imens hans holdkammerat Louis Barré kom i mål som nummer tre efter en hel dag i udbrud.
Varm op til årets Flandern Rundt: Kasper Asgreen ser tilbage på sejren i 2021
Løbsreferat
Det knap 200 kilometer lange omgangsløb Route Adélie de Vitré løb i dag af stablen med tre Uno-X-danskere på startstregen.
Starten på de 200 kilometer var en særdeles hektisk en af slagsen på de våde franske veje, da der skulle gå mange kilometer, før et udbrud slap af sted.
Angrebene regnede ned over feltet, og først efter cirka 60 kilometer var en frontgruppe etableret.
Annonce
Heri sad den lovende unge franskmand Louis Barré (Arkea) med en af Uno-X-danskernes holdkammerater Ådne Holter, Enzo Boulet (CIC U Nantes), Maximilien Juillard (Go Sport - Roubaix) og Nicolas Debeaumarché (St Michel) var udbruddets ældste rytter i en alder af 25 år.
Kvintetten holdt længe flot stand, men med omkring 70 kilometer til mål begyndte de at gå i opløsning, da først Boulet og siden Juillard blev hentet af feltet.
Dermed var CIC U Nantes uden repræsentation forrest i løbet, hvorfor Leo Danes så sit snit til at lave om på dette med 55 kilometer til stregen.
Maxime Jarnet og Damien Girard (Nice Metropole) kørte kort efter op til deres landsmand, inden sidstnævnte måtte give slip igen og blev byttet ud med Alekss Krasts (Tartu2024).
Gruppen fik hurtigt et minuts forspring og var derfor inden for et halvt minut af de nu kun tre forreste ryttere. Kort efter smeltede de to grupper sammen.
De tunge skyts træder til
Med 30 kilometer til mål lagde de store franske hold Arkea og Cofidis sig i selen for ikke at lade gruppen slippe væk.
Derfor angreb Kevin Vauquelin efter holdets forcering, og han fik selskab af Bryan Coquard og Fredrik Dversnes.
Trioen fik på ganske kort til lukket op til frontgruppen, så de nu var en særdeles stærk ottemandsgruppe forrest i løbet.
Gående ind på sidste omgang lød deres forspring på 20 sekunder.
Som de nærmede sig målstregen, blev det høje tempo for hård kost for nogle af de tidlige angribere, og det blev ikke lettere, da Dversnes angreb på fem kilometer til stregen.
Annonce
Han fik hul, men to kilometer senere forsøgte den stærke Arkea-mand Vauquelin at springe op til ham.
Det lykkedes imidlertid ikke, og under kilometerporten så forspringet fortsat lovende ud.
Så lovende, at nordmanden en kilometer senere kunne række armende i vejret til sin første professionelle sejr.
Vauquelin måtte se sig slået på hjemmebane, ligesom holdkammeraten Barré, da det blev et dobbelt podie til Arkea.
Marcus Sander Hansen, sejrherrens holdkammerat, blev bedste dansker som nummer 29.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce