Stian Rosenlund Richter, som i \u00e5r endte som samlet vinder af Uno-X Cuppen for juniorryttere skal nemlig k\u00f8re for holdet i 2021. Feltet.dk har taget en snak med Rosenlund Richter om skiftet.<\/p>","
\u201dJeg gl\u00e6der mig til at k\u00f8re p\u00e5 holdet. Det er \u00e9t af de bedste hold i Danmark, s\u00e5 det er jeg glad for at kunne f\u00e5 lov at k\u00f8re for,\u201d siger Rosenlund Richter til Feltet.dk.<\/p>","
Derfor kender han br\u00f8drene Christian og Jesper Andreasen, som st\u00e5r bag det bornholmske mandskab, s\u00e6rdeles godt.<\/p>","
\u201dJeg har selv boet p\u00e5 Bornholm, s\u00e5 jeg har kendt til Christian og Jesper i rigtig lang tid. Siden jeg flyttede til K\u00f8benhavn, har jeg holdt kontakten med dem, og s\u00e5 var jeg med dem p\u00e5 deres tr\u00e6ningslejr her i Spanien,\u201d siger Rosenlund Richter.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Det samme gælder naturligvis den anden vej rundt. BHS-PL Beton Bornholm skriver i deres pressemeddelelse, at selvom Rosenlund Richter er et ungt talent, så er han alligevel som en ’gammel kending’, der vender hjem igen.
"Stian har i mange år været en ven af holdet. han har rejst med os på træningslejre sydpå siden han var ungdomsrytter, og så har vi tilbragt mange timer sammen i sadlen til de lokale træninger, så vi kender ham godt, og han kender holdet godt,” siger Christian Juul Andreasen i en pressemeddelelse fra holdet.
At have et kendskab til holdet på forhånd og vide ekstra godt, hvad man går ind til, var en overvejende del af ræsonnementet bag beslutningen, fortæller Rosenlund Richter.
”Jeg føler, at jeg har et rigtig godt kendskab til dem og holdet, så jeg følte, at det var det helt rigtige at gøre,” siger Rosenlund Richter.
Sætter pris på sin juniortid
Dermed blev dette altså det sidste år i juniorrækkerne for Stian Rosenlund Richter, som nu kan se tilbage på en tid, der for alvor kulminerede i år i Uno-X Cuppen.
Ligeledes var han på pletten i Skælskør, hvor det blev til en bronzemedalje i DM. Nu håber han, at han kan bygge videre på det.
”Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan blive en bedre cykelrytter og få lagt nogle niveauer på i forhold til det, jeg har kørt i år,” siger Rosenlund Richter.
”Jeg håber at få noget erfaring, forhåbentlig nogle udenlandsløb og nogle større løb end det, man er vant til hos juniorerne,” siger Rosenlund Richter.
Det er to år siden, at Stian Rosenlund Richter tog springet fra Bornholm Cycle Club til ABC Junior, og tiden hos sidstnævnte ser han tilbage på med glæde.
”Jeg har haft to meget gode år hos ABC Junior, men jeg føler også, at jeg er klar til at køre på et lidt højere niveau nu,” siger han.
”Jeg er sindssygt glad for årene hos ABC Junior, men jeg føler mig klar til at tage af sted,” siger han.
Juniorresultaterne og de gode præstationerne generelt gør også, at det er en glad teammanager og direktør på Bornholm, der fra næste sæson kan byde ham velkommen.
”Stian har gjort det vanvittigt godt i denne sæson, og det er med stor glæde at vi kan byde ham velkommen på holdet,” siger Juul Andreasen i pressemeddelelsen.
Derudover påpeger han også, hvilket resultaterne ligeså viser, at Stian Rosenlund Richter er en alsidig rytter, som kan udvikle sig i mange retninger.
”Vi glæder os meget til at arbejde videre med Stian og udvikle ham som cykelrytter, her er tale om en meget talentfuld ung rytter, som både er lynhurtig, og kan køre enkeltstart,” siger Juul Andreasen.
Håber at kunne gøre indtryk fra starten
At træde op på sportens bedste niveau hjemme i Danmark kan godt være et stort spring. Selv ved Rosenlund Richter ikke, hvad han kan forvente. Dog håber han, at han kan gøre indtryk fra start.
”Nu har jeg aldrig kørt et løb i A-rækken, så jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente, når jeg kommer derop, men jeg håber da, at jeg kan have noget at sige i feltet,” siger han.
”Man kommer ikke til at blive en stor kanon med det samme, man kommer op, det ved jeg, men jeg håber, at jeg har et eller andet at sige næste år,” siger han.
Dertil kommer, at mange af de ryttere, som han nu skal omgive sig med, er nogle, som han kender i forvejen, herunder den senest præsenterede rytter fra holdet: Adam Holm Jørgensen.
”Adam træner jeg nærmest med hver dag og nogle af de andre, som kommer på nu her, har jeg kendt fra juniortiden og er gode venner med,” siger han.
”Så kender jeg også nogle af rytterne fra Bornholm, så jeg kender mange af dem rigtig godt,” siger han.
Det gjorde beslutningen om at skifte til mandskabet markant nemmere, og om end ikke mindre interessant at følge med i fra sidelinjen.
”Det har selvfølgelig også være en del af det, og det har gjort det endnu mere attraktivt at skifte til mandskabet, når man synes, de er nogle gode folk,” siger han.
Stian Rosenlund Richter er den tredje rytter, som BHS-PL Beton Bornholm har præsenteret til den kommende sæson.
Foruden ham har holdet forlænget med Joshua Gudnitz og præsenteret Adam Holm Jørgensen tidligere på ugen.