Georg Zimmerman (Intermache-Wanty-Gobert Materiaux) triumferede på anden etape af årets Tour de l'Ain efter en imponerende og medrivende finale.

Den 23-årige tysker var ellers fanget i en dysfunktionel forfølgergruppe indtil tre kilometer fra stregen, hvor også de meget velkørende Mattias Skjelmose (Trek-Segafredo) og Andreas Kron (Lotto Soudal) sad, men det lykkedes ham på ganske få minutter at køre væk fra forfølgergruppen, lukke hullet op til den forreste kvintet, og til sidst vinde ganske klart foran Michael Storer (Team DSM) og Harm Vanhoucke (Lotto Soudal) med en suveræn spurt.

Etapens 140 kuperede kilometer lagde hele dagen igennem op til aggressivt cykelløb, og de sidste to timer herskede der næsten et konstant, uafbrudt kaos med angreb i højre og venstre side af vejen hele tiden. Nogle af de ryttere, der markerede sig stærkest, var Andreas Kron og Mattias Skjelmose, der begge var ved at slippe væk fra feltet flere gange, men alligevel var de ikke med, da en femmandsgruppe kørte væk efter dagens sidste stigning.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

I den gruppe sad Matteo Badilatti (Groupama-FDJ), Harm Vanhoucke, Georg Steinhauser (Tyskland), Michael Storer og Remy Rochas (Cofidis Solutions Credis), og det så længe ud til, at de skulle spurte om sejren, inden Zimmerman altså med en vild kraftudladning først lukkede hullet og derefter slog dem i spurten.

Med sejren på anden etape kørte Georg Zimmerman sig også i førertrøjen.

Referat

Efter at sprinterne i går stjal rampelyset på første etape af Tour de l’Ain med Alvaro Hodeg (Deceuninck - Quick-Step) i hovedrollen, var det i dag blevet tid til at de lidt lettere ryttere kunne boltre sig på nogle af de lidt nemmere stigninger i de franske Jurabjerge.

Knap 140 kilometer ventede rytterne, og selvom begivenhederne gik relativt roligt for sig fra start med et morgenudbrud bestående af Otto Vergaerde (Alpecin-Fenix) og Dylan Kowalski (Xeliss - Roubaix Lille Metropole), blev der allerede på første stigning åbnet for ballet i feltet.

AG2R Citroen Team var hurtige til at sætte pres på, hvilket gik ud over de tungere sprintere, og efter blot en times kørsel blev udbruddet allerede hentet igen, hvilket satte gang i en hel kaskade af angrebsforsøg.

En af de ivrige var danske Andreas Kron (Lotto Soudal), der forcerede hårdt og trak en eksklusiv gruppe væk meget tidligt, men denne blev desværre hevet tilbage i feltet, der derfor var samlet med 62 kilometer til mål.

Danskere giver den gas i finalen

Første mand til igen at få et lille hul var Theo Delacroix (Intermache-Wanty-Gobert Materiaux), der kørte væk på den lange nedkørsel, inden dagens hovedret startede med knap 45 kilometer til mål. En seks kilometer lang stigning var på menuen, og den stejle start opfordrede rytterne til at køre stærkt fra bunden.

Groupama-FDJ tog kontrol i bunden for Rudy Molard, og franskmandens slangehug kom også snart herefter men i første omgang uden held. Molard holdt dog på, og pludselig var han kørt væk sammen med Harm Vanhoucke (Lotto Soudal) og Andreas Kron, men trioen blev lukket ned, inden de kunne tælle til ti, og kaos var igen tilbage på programmet i frontgruppen, der bestod af omtrent 25 ryttere efter den hårdeste del af stigningen.

35 kilometer fra stregen kom det første seriøse kontraangreb, da Groupama-FDJ’s Matteo Badilatti huggede til og fik et hul. Schweizeren fik hurtigt følgeskab af Harm Vanhoucke, Georg Steinhauser (Tyskland), Michael Storer (Team DSM) og Remy Rochas (Cofidis Solutions Credis), og pludselig lød forspringet på hele 45 sekunder, mens en imponerende Jannik Steimle (Deceuninck - Quick-Step) desperat forsøgte at holde sin kaptajn Andrea Bagioli inde i kampen om den samlede sejr.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Forspringet blev dog ved at ligge stabilt på 40 sekunder, indtil Mattias Skjelmose (Trek-Segafredo) ofrede sig selv 100% for Quinn Simmons (Trek-Segafredo) og på imponerende vis kørte hullet ned til blot 15 sekunder. Skjelmose kørte så stærkt, at han sågar trak en gruppe fri bestående af ham selv, Andreas Kron, Andrea Bagioli, Clement Champoussin (AG2R Citroen Team) og Georg Zimmerman (Intermache-Wanty-Gobert Materiaux), men også de blev hurtigt hentet igen, og forspringet til den forreste kvintet voksede til mere end 20 sekunder igen.

Herefter gik forfølgernes samarbejde helt galt, og de gentagende angreb fra især Quinn Simmons endte med at spille over i frontgruppens hænder, da disse stadig havde 20 sekunder med tre kilometer til stregen. Terningerne virkede til at være kastede, indtil Georg Zimemrman med en stærk acceleration sled sig væk fra gruppen og begyndte sin egen jagt på fronten.

Zimmerman skulle ikke bruge meget mere end halvanden kilometer for at lukke hullet, og tyskeren var heller ikke bleg for at tage teten i spurten. Her sørgede han nemlig for at komme først ind i opløbssvinget, og med en vild og voldsom spurt sejrede han simpelthen suverænt fra spids, efter blot få minutter forinden at have lukket hullet solo.