\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Der var lagt op til den store bjergfinale på dagens etape i Paris-Nice og det var hurtigt tydeligt at rigtig mange ryttere ønskede at vinde den prestigiøse etape til Col de Turini.
Et stort udbrud på mere end 30 mand deriblandt hævngerrige bjergfolk, der havde tabt tid på de tidligere etaper, holdt hjem på dagens bjergetape i Paris-Nice.
I udbruddet var blandt andre gårdsdagens vinder Simon Yates (Mitchelton-Scott), Miguel Angel Lopez (Astana), Magnus Cort (Astana) og Phillippe Gilbert der inden etapen var den bedst placerede i udbruddet kun lidt over 2 minutter efter Michal Kwiatkowski.
Med 32 kilometer til mål havde udbruddet et forspring på hele seks minutter. Delvis på grund af Corts arbejde for sin colombianske kaptajn.
Inde på stigningen forsøgte Pawel Poljanski at komme de andre i forkøbet, men han blev snart kørt ind.
Et godt stykke op ad bjerget lykkedes det Miguel Angel Lopéz at komme væk fra Yates og den stærke colombianer fortsatte alene op mod toppen forfulgt af Nicolas Edet.
Nede bagved blev klassementet rystet godt rundt da både Wilco Kelderman, Felix Grosschartner, Luis Leon Sanchéz og Bob Jungels kom i problemer.
Forrest blev der dannet en firemands gruppe med Lopéz, Yates, Edet og den unge colombianer Daniel Felipe Martinéz.
De fire angreb hinanden på skift i en intens finale og først med få hundrede meter til mål blev det hele afgjort.
Her kørte Martinéz væk fra de andre og vandt etapen.
Nede bagved var Michal Kwiatkowski i problemer og da Nairo Quintana og Egan Bernal snart kørte væk fra alle de andre, var det tydeligt at polakken ville tabe førertrøjen.
De to colombianere bragede i mål Bernal overtager dermed den samlede føring i løbet. Quintana ligger nu på tredjepladsen bagved Phillippe Gilbert, som brugte dagens udbrud til at avancere markant i klassementet.