En sjetteplads på dagens etape var nok til at sikre Ulissi sejren.
Annonce
I fredags overtog Diego Ulissi føringen i årets Tour of Turkey, da han vandt løbets kongeetape foran Jesper Hansen. I dag skulle italieneren så køre den samlede sejr hjem, da sidste etape af det tyrkiske WorldTour-løb blev afviklet.
Det lykkedes UAE Team Emirates-kaptajnen at komme med de andre klassementsfavoritter hjem i den kringlede finale, og dermed var triumfen en realitet. Ulissi var efterfølgende glad for at tage sæsonens fjerde sejr, og han havde store roser til sine holdkammerater.
”Holdet gjorde et kæmpe stykke arbejde og afleverede mig i front til bakken. Jeg tog ingen risici, da det var glat, og der var brosten. Jeg ville ikke risikere at tabe sekunder, så jeg er meget glad for, hvordan etapen forløb,” siger Ulissi i vinderinterviewet.
”Vi kom med det mål at vinde. Det har vi gjort, men det var ikke nemt. Jeg må takke holdet og alle omkring mig. Jeg er træt, og det har været en hård afslutning på sæsonen. Jeg har ikke haft pause siden Touren, da jeg ville udnytte formen derfra. Nu har jeg vundet dette løb og er meget glad.”
Den samlede triumf i Tour of Turkey var Ulissis 11. sejr på WorldTouren i karrieren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce