Mens Jasha S\u00fctterlin faldt tilbage til feltet, var det en rimelig rolig fase af etapen. Udbruddets forspring balancerede p\u00e5 cirka to til tre minutter, og derfor var der fuld kontrol over begivenhederne.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Van der Poel-angreb
Med knap 50 kilometer til mål angreb Mathieu van der Poel fra udbruddet. Angrebet fik tyndet ud i udbruddet, men hollænderen blev kørt ind igen.
Davide Gabburo kørte kontra, og han fik Jorge Arcas, Thomas De Gendt, Harm Vanhoucke og Simone Ravanelli med på hjul. Kvintetten fik et lille forspring til resten af udbruddet, der stadig holdt kæden stram.
I forfølgergruppen rev en lille gruppe sig fri med 25 kilometer til mål. Det var Mathieu van der Poel, Biniam Girmay, Guillaume Martin, Mauro Schmid og Wout Poels, mens Mattias Skjelmose var længere tilbage. Dermed var der nu tre grupper indenfor ét minut.
Finalen
Mattias Skjelmose lod sig falde tilbage til feltet på de afsluttende kilometer for at hjælpe holdkammeraterne med forsvaret af den lyserøde førertrøje. I mellemtiden lykkedes det udbruddet at holde forfølgergruppen stangen med et forspring på 40 sekunder med 10 kilometer igen.
I feltet forsøgte Lennard Kämna at angribe i jagten på den lyserøde føretrøje. Men Juan Pedro Lopez var vågen, og han satte sig på hjulet af tyskeren. Derfor blev angrebsforsøget neutraliseret igen.
På vej ind mod opløbsstrækningen forsøgte Mathieu van der Poel og Biniam Girmay at køre op til de forreste, men det lykkedes ikke. Harm Vanhoucke kørte lead-out for Thomas De Gendt i spurten, og belgieren kvitterede med en suveræn sejr på havnepromenaden i pizzaens arnested Napoli.