\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Et af UCI’s organer, Den Etiske Kommission, har fået fuld beføjelse til at sanktionere anklagede personer, der findes skyldige. Førhen skulle kommissionen referere til Den Disciplinære Kommission, men må nu selv give en straf, for at skabe en kortere og knap så kompliceret proces.
Den Etiske Kommission har altså nu beføjelse til at lave ‘midlertidige sanktioner, forebyggende og/eller tvangsforanstaltninger for at undgå interessekonflikter og suspenderede sanktioner, der kan ledsages af uddannelsesmæssige foranstaltninger’.
Derudover vil både anklageren og den anklagede få rettigheder og procedurer at vide, hvor det førhen kun var den anklagede, ligesom begge parter vil få resultat og beslutningsgrundlag at vide efter en sag.
For at forebygge og hjælpe atleter i kampen mod krænkende adfærd vil UCI lancere en hjemmeside til september. Her vil ryttere og ‘alle, der arbejder med sporten’ kunne finde et rapporteringssystem, hvor man anonymt kan anmelde en person, der udviser upassende adfærd.
Ligeledes vil unionen i samarbejde med Den Internationale Olympiske Komité lave lettilgængelig information - eksempelvis videoer - der forklarer, hvor og hvordan man finder informationer og procedurer angående krænkende adfærd.
VIL DU OGSÅ LIVESTREAME CYKELLØB? KOM FORREST I FELTET MED DISCOVERY+
Ny funktionsstilling skal uddanne i passende adfærd
Som det sidste led i kampen mod krænkende adfærd vil UCI lave en ny funktionsstilling, navnlig en integritet- og uddannelsesleder, senest i slut september. Denne funktion skal hjælpe til at håndhæve de nye tiltag.
Denne person har ansvaret for at informere interessenter i passende adfærd. Personen skal undervise og lave en informationskursus til disse interessenter.
Præsidenten for UCI, David Lappartient, understreger, at upassende adfærd ikke hører hjemme i cykelsporten.
“Det er fundamentalt for UCI at sikre atleternes trivsel, det være sig deres sikkerhed, fysiske sundhed eller mental sundhed,” siger Lappartient i en pressemeddelelse.
“Med de stærke beslutninger, der er truffet for at bekæmpe alle former for misbrug i cykling gennem forebyggelse, uddannelse og forbedring af procedurer (...) har UCI bevæbnet sig med effektive værktøjer til bekæmp denne plage,” fortæller præsidenten.
VIL DU OGSÅ LIVESTREAME CYKELLØB? KOM FORREST I FELTET MED DISCOVERY+