UCI har offentliggjort, at stoffet Tramadol nu er endegyldigt forbudt i cykelsporten af helbredsmæssige årsager gældende fra 1. marts 2019.
Annonce
Tramadol er et gængs produkt i cykelfeltet. Stoffet er et syntetisk opioid og er dermed smertestillende, og fra nu af bliver det altså forbudt. Produktet er blevet testet for af WADA siden 2012, men har ikke været forbudt fra forbundet endnu.
Nu har UCI dog skåret igennem, da de i dag har offentliggjort, at de har gjort stoffet forbudt. Forbundet skriver i deres pressemeddelelse, at de har valgt at gøre det af hensyn til rytterne. UCI skriver ligeledes, at Tramadol flyder udenom receptmarkedet, hvorfor, at stoffet kan være forurenet med andre stoffer.
I 2017 lavede WADA en undersøgelse af alle blodprøver, som blev taget i feltet og her viste hele 4,4 % af prøverne, at der var spor af Tramadol.
Derudover har UCI fastlagt, hvad straffen er for at have Tramadol i blodet. Første gang en rytter bliver taget med stoffet, vil det resultere i en diskvalifikation og en bøde på 5000 schweizerfranc. Hvis man så bliver taget for stoffet anden gang, så vil man blive diskvalificeret fra det løb, som man er med i, ligesom man så vil modtage en karantæne på fem måneder.
En overtrædelse af forbuddet vil ligeledes falde ind under reglen om diskvalifikation af mandskaber, som har to positive ryttere indenfor 12 måneder.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce