Prøv vores nye app
14. marts 2008 14:240
af Jørgen Nielsen

Det internationale cykelforbund UCI har det med at lægge sig ud med resten af cykelverdenen lige for tiden. Pt. forsøger de at spænde ben for, at den gamle sprinter Mario Cipollini kommer til start i Milano-Sanremo den 22. marts, hvilket for øvrigt er SuperMarios fødselsdag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

I går kunne vi her på feltet.dk fortælle, at det sidste wildcard til den store forårsklassiker så godt som sikkert var på vej til det amerikanske kontinentalhold Rock Racing. Men i dag ser situationen mere dyster ud for det kontroversielle hold og deres flamboyante kaptajn.

Milano-Sanremo befinder sig pt. – midt i al tumulten mellem UCI og ASO – på en stort set ny løbskalender kaldet den ”historiske kalender”. Det betyder, at arrangøren RCS kan inviterer hvem som helst til at deltage. Protourhold, professionelle kontinentalhold og sågar ikke-professionelle kontinentalhold. Team Rock Racing tilhører den sidste kategori til trods for holdejer Michael Balls mange penge. Så langt – så godt.

Men - iflg. UCI - for at et ikke-professionelt kontinentalhold skal kunne få starttilladelse, så skal det være rodfæstet i det land, hvor det pågældende løb finder sted dvs. Mario Cipollini og Rock Racing kan kun komme til start, såfremt de har en italiensk licens, skriver dewielersite.net i dag.

Team Rock Racing kører på en amerikansk licens, og dermed ser det ud til at Løvernes konge, der vandt løbet i 2002, ikke kommer til at brøle i påskeweekenden og må fejre sin 41 års fødselsdag på en anden måde.

Photo copyright by steffanyZphotography under a Creative Commons license/Flickr.com

Læs også
Roglic overvejer stort projekt, skriver journalist
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#628#' ' at line 1