De store omkostninger for forbundene kommer blot tre \u00e5r efter, at UCI\u00b4s beslutning om at l\u00e6gge VM i Australien kostede dem tilsvarende bel\u00f8b. L\u00e6g dertil OL- og VM-kvalifikationsl\u00f8b p\u00e5 banen og i BMX, der i de seneste \u00e5r har v\u00e6ret spredt ud over hele kloden.<\/p>","
\u201dUndskyld, hvad fanden skal vi der? Og det er virkelig dyrt at komme dertil for de fleste,\u201d siger Bennekou om Nations Cup-afdelingen i Jakarta, hvor flere, herunder danske, baneryttere i starten af 2023 rejste langt for at score point i OL-kvalifikationen. \u00a0<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Meget bedre ser det ikke ud til at blive i de næste år, hvor eksempelvis landevejs-VM vil afvikles i Canada (2026) og UAE (2028), mens banerytterne skal en tur til upåagtede cykelnationer som Chile (2025), Kina (2026) og UAE (2029) samt helt til Australien (2030).
”Vi kan ikke være med (økonomisk). Vi kan ikke skaffe den økonomi, der skal til for at køre fire OL-discipliner (landevej, bane, MTB og BMX, red.). Nu kan vi ikke tage til Rwanda, andre kører ikke holdforfølgelse, fordi de ikke har råd. Det er en lige så stor katastrofe for cykelsporten i mine øjne,” mener Bennekou.
Foruden Danmark og Belgien vil Tyskland efter al sandsynlighed skære i deres VM-trup, og med historien fra Australien in mente vil det være overraskende, hvis ikke yderligere udmeldinger følger i de kommende måneder.
Bennekou forventer i hvert fald, at flere VM-løb vil blive med decimerede felter.
”Nogle må tænke: ”Er det virkelig det rigtige, det her?”. Når alle skal rejse langt til et mesterskab, er det så det rigtige, at det sker særligt tit? Jeg er med på, at vi engang i mellem skal ud af Europa. Men skal det være tre ud af fem gange? Det er ikke særligt økonomisk. Det er ikke særligt grønt. Bottom line er: Selv de stærke forbund kan ikke rigtig være med.”
Et grundlæggende spørgsmål er naturligvis, hvorfor UCI med fuldt overlæg vælger at placere store begivenheder i øst og vest og derved tømme forbundenes kasser. Ifølge Bennekou ligger der mange grunde bag placeringen af de respektive værtsskaber: Sportslige, diplomatiske og politiske samt et UCI-ønske om globalisering af sporten.
De mange interesser og UCI´s magt efterlader ifølge Bennekou forbundene uden mange muligheder.
”Det kan vi nok ikke rigtig lave om på. Selvom der var tale om en boykot (af Rwanda 2025, red.), tror jeg ikke, at de ville tage sig så meget af det,” fortæller elitechefen, som ikke desto mindre har et håb for 2030´ernes store cykelløb.
”Måske de mindre felter i Rwanda kan være med til at sige, at UCI på længere sigt er nødt til at afholde de fleste VM´s der, hvor hovedparten af rytterne er. Der er meget politik, og jeg har ikke det fulde overblik, men man kan sige, at globaliseringen koster nogle af de sikre deltagere. Så må man afveje, om man synes, at det er det værd.”
UCI´s spredning af diverse kvalifikationsløb er en af årsagerne til, at Team Danmark og DCU udelukkende lægger budget for det kommende år, fremfor flere år ud i fremtiden. Hvordan DCU vil bruge sit elitebudget afhænger i høj grad af, hvilke kvalifikationsløb man vil prioritere (forbundet har ifølge Bennekou ikke råd til at køre dem alle, hvis de er oversøisk), og hvor disse bliver lagt.